Mads Doss
8. marts 2008Mads Doss
1
– Mads Doss han war en kon Koltringsknæjt,
Han gek mæ Foeren i Hien,
Imell saa slow han Lyng te en Bæjt,
Imell saa band aau Vien
En Liim te hans Muer, aa saa saang han imell,
Di hoer ed saa vit, nær han tow te aa hwell:
La la luh – la la lih – kom! saa skal A bih.
- Mett Kølvro war en kon Stonthostøs,
Gek aasse mæ Foeren i Hien,
Aa somti hun swedt, aa somti hun frøs;
Den Drywwen slet ett hun ku li en.
Hun snøvsed imell, faa hin Dawwen wa laang,
Iwessomda tahrt hun sin Klukker, aa saang:
La la luh, etc.
- Aa somti di mødtes saa his aa saa hæhr,
Od Mælmad, aa spraakked saa knøwt da,
Aa let om let fek di hwerranner saa kjæhr:
Jen kam næ den Aahn ga en Hwøwt da.
Aa næ di had edt, gek di hvæ te si Hjaer,
Aa saang, saa de gjall owwe Mosser og Kjaer:
La la luh, etc.
– Saaen gek da en Sommer, aa dæ gek flier,
Lieg Kjærrester saa di fann o da.
I Hien kam di no ikki møj mier,
Men hjemm ve hwerranne di lo da.
Aa saa bløw di gywt, aa behøwd ett aa sønng,
Som faer di had gjow, i di baareste Lønng:
La la luh, la la lih, kom! saa skal A bih!
—
Pludselig greb jeg mig selv i at gå og nynne, ja, småsynge St. St. Blichers sang om “Mads Doss”. Jeg har ikke tal på alle de gange, den blev sunget, da jeg gik i Sædding Skole. Det var dengang helt almindeligt at begynde eller slutte en time med en sang eller to. Jeg husker specielt min engelsklærerinde fru Helligsøe, der var meget flittig til at få os unger til at synge. Gerne efter elevernes eget valg. Og “Mads Doss” var et hit. Måske, fordi teksten var så anderledes og sjov at synge. Måske på grund af melodien. I hvert fald har den lejret sig et eller andet sted derinde i hjernebarken eller hvor sådan noget ellers lagrer sig. Retfærdigvis skal det sige, at jeg ikke sang med. Jeg brød mig ikke om det dengang.
Hvorfor den pludselig dukker op nu efter at have ligget i dvale i årevis, ved jeg ikke.
I øvrigt kan man på Blicherselskabets hjemmeside læse en “nymodens rigsdansk” udgave.
9. marts 2008 kl. 09:31
Jeg kan også finde på at nynne den sang, det er sød musik og en dejlig
tekst, og jeg får tårer i øjnene når jeg læser forklaringen på dit link
til Blicheregnens Museum. Hvordan kan det være at man ikke behandlede
børn bedre? De velhavende var ikke så velhavende og var bange for at
blive fattige hvis de gav penge væk til to små børn. Det er skrækkeligt.
Og når jeg igen læser sangen på Blicher-jydsk, så kommer tårerne igen.
Engang hørt: udsendelse om Samsø fortalte at menneskene var 150cm i
snit; og de lidt mere velhavende gårdejere var lidt højere. Sidder og
lytter til “Alle Tiders Historie” om begyndelsen af Landbohøjskolen
1858: Målet var at man skulle forbedre landboernes levevilkår, meget
idealistisk.
Blicher prøver vel at gøre dem til mennesker, de fattige, med smil og kærlighed.
9. marts 2008 kl. 13:03
@Donald: Jeg mindes ogsÃ¥, at vi dengang for mange Ã¥r siden fik teksten forklaret – udlagt – af vores lærer. Lige som det skete med Jens Vejmand og andre danske tekster. Det gjorde man meget ud af i vores skole. Og tak for det. Det var nok her min faglige løbebane blev grundlagt. Blicher og Ã…kjær var socialt bevidste digtere. Godt, der var sÃ¥dan nogle.
Jeg tænker ogsÃ¥ pÃ¥, om ikke der stadigvæk er brug for idealister og sociale digtere? Godt nok er det materielle blevet bedre. Men der er stadigvæk store sociale opgaver, der kalder pÃ¥ rigtige reformer. Tag bare den standende prostitutionsdebat. Hvorfor gør man ikke noget ved den pÃ¥stÃ¥ede, bagvedliggende nød? Eller de indvandrerdrenge, der bliver svigtet af deres egne forældre, af skolevæsnet og det øvrige system? Ja, der er nok at gÃ¥ i gang med…