Capac anbefaler: Stephan Grabowski – Gå ikke blidt ind i natten
28. december 2017
Og årets sidste anbefaling bliver Stephan Grabowskis LP Gå ikke blidt ind i natten. Og det er meget passende. For albummet er en plade, der både rummer noget genkendeligt, men samtidig skiller sig ud fra den store mængde af udgivelser ved en – i ordets bedste forstand – ejendommelig åbenhed og inkluderende tilgang til musikken.
Grabowski, der har en fortid hos Lars H.U.G. og i Love Shop, går som solist sine egne veje, og det gælder ikke mindst på denne plade, hvor Grabowski har søgt et samarbejde med musikere fra så eksotiske steder som Ethiopien og Indien. Men også på en anden led viser egensindigheden sig, nemlig i teksterne, der ikke er bange for at blive “politiske”, men på en særlig indlevende og fortællende facon, der slet ikke ligner den dogmatiske tradition inden for politisk musik. Inspirationen er nok snarere at finde i folktraditionens hang til at ville fortælle historier med mening.
Alle teksterne kunne gælde som eksemplum, men lad os bare tage den første, “Kun vinden bærer os nu”:
Der er torden oppe på bjerget, alle råber om Gud/ men ingen her kan høre hende og sandheden den er blæst ud/ Der er Kain og Abel på TV. de skændes om hvem der er ren/ og hvem af dem der hurtigst kan forvandle hinanden til sten/ åhh. og stormene de flår i tornebusken/
Og kun vinden bærer os nu, alt er kaos og itu. / sorte vinger suser over os/ og kvinderne de kysser murenen på kirkerne. moskeerne og templerne. for lidt håb/
Det er en verden af politik og alle de vil have mest/ vi er kun aber med våben. så det gælder blot om at have felst./ floder af blod der sejler. de strømmer ind i FN/ de står i blod til halsen, men diskuterer det lige igen/ ḧh. og stormene de flår i tornebusken /
Og kun vinden bærer os nu. alt er kaos og itu./ som vinger suser over os/ og kvinderne de kysser murene. moske’erne og templerne/ for lidt håb.
Det politiske temperament er ikke til at tage fejl af, men det er fri for nemme løsninger og paroler og er måske især båret af en håbefuld resignation, der gennemsyrer de sanselige observationer, der i denne sang er mættet af allusioner til det religiøse univers . Grabowskis tekster er ikke kun “politiske”, men menneskeligt vedkommende som autentiske, sanselige beretninger fra vores fælles virkelighed. Jo, Grabowski har noget på hjerte.
Og det har han også musikalsk set. Musikken er som allerede nævnt et møde med andre kulturers musik, men er ikke af den grund at forstå som world music. Ganske vist spiller de indiske musikere med på de fleste af numrene og Gizachew Teshome synger på amharic i sangen “Lad regnen falde snart”. Men – som jeg hører det – der er stadigvæk tale om en moderne folkudgave af indierock med Stephane Grabowski i den vokale forgrund og sange, der i kraft af melodiøsitet og rockmedriv kunne indgå i mangen et indiebands repertoire. Pladen er godt nok indspillet både i Bombay og Addis Abeba, men er dog tydeligvis forankret i København (hvor den også er optaget).
Samlet set har Stephane Grabowski med denne plade skabt et værk, der med sin originalitet skiller sig ud fra det meste af den musik, vi er blevet præsenteret for i 2017. Et politisk farvet indierockalbum, der har klare overtoner af world music, men først og fremmest er global i kraft af sin lokale forankring og sin åbnen sig ud mod vores fælles kaotiske verden og virkelighed. Gå ikke blidt ind i natten er uden tvivl noget af det mest interessante, jeg har lyttet til i det snart forgangne år. Hermed varmt anbefalet.
Stephane Grabowski. Gå ikke blidt ind i natten. Produceret af Stephan Grabowski. Gateway Music. 2017. Er udkommet.
