En tur til Woodstock på en kold lørdag
3. marts 2018
Efter en tur ind til byen tændte jeg spontant for DRK for at fordrive tiden, medens jeg bryggede en kop kaffe. Og heldet ville, at DRK på denne kolde lørdag eftermiddag havde sat sig for at vise alle tre dele af Woodstock Diaries, Chris Hegedus’, Erez Laufers og D.A. Pennebakers tv-opfølgning af Woodstock-filmen. Med hidtil ikke viste klip fra den gamle festival. Og med masser af musik med fx Janis Joplin, Jefferson Airplane, Country Joe & the Fish, Canned Heat, Crosby, Stills & Nash, Ten Years After, Jimi Hendrix, Joe Cocker, Sha-Na-Na og Paul Butterfield Blues Band. Et sandt overflødighedshorn af musik – ledsaget af anekdoter og fortællinger fra festivalens gennemførelse. Lige fra problemerne med at skaffe mad til alle og til det truende økonomiske sammenbrud, der fik bands som The Who og Grateful Dead til at kræve kontant betaling for at optræde.
Jeg har tidligere reklameret for denne tv-udsendelse og gør det gerne igen. Den udvider og ophøjer det indtryk af festivalen, som den oprindelige film gav alle os, der ikke selv var der. Den er ikke ukritisk, men efterlader alligevel et billede af en festival, der kun kunne realiseres denne ene gang, fordi mange mennesker ville det og gjorde, hvad der var nødvendigt for at få det hele til at fungere. Det er fx næsten rørende at høre beretningen om tre kollektiver fra New Mexico, der flyves ind til festivalen for at stå for køkkenerne – og lykkes med at brødføde alle disse mennesker.
