Livet i lyst og nød
5. august 2018
Jeg kan godt få nok af tidens sundhedsideologi. Jeg tilhører en generation, der har oplevet, hvordan tobakken systematisk er blevet gjort til den store nydelsessynd. En synd, man betaler med sit liv og helbred for. Se bare på cigaretpakkernes skræmmende billedgalleri af tobaksrelaterede lidelser. Og med den private virksomhed Kræftens bekæmpelse i hånden fører sundhedsmyndighederne, altså staten, en ulige kamp mod tobaksforbruget. For det er primært forbrugerne, almindelige borgere, og ikke tobaksindustrien, der er målet for ikke-rygnings-kampagnen. Da jeg var en lille dreng blev der røget alle steder. Ved spisebordet, ved sociale sammenkomster osv. Og ingen – bortset fra nogle få astmatikere og folk med luftvejslidelser – gjorde indvendinger mod tobaksrygeriet. Ja, jeg kan sågar huske, at det var almindeligt ved sociale sammenkomster, at et fad med cigaretter, cigarer og cerutter blev delt rundt blandt gæsterne. Det var tider…
Senest har vi set endnu et korstog mod de unges rygeri, under devisen, at hver fjerde unge vil dø af sin nydelse, hvis den fortsætter. Så kampen mod tobak fortsætter og vil sikkert skærpes de kommende år.
Men tobakskampen er blot en iøjnefaldende kampagne i et stort sundhedsprogram, der handler om at disciplinere os almindelige borgere til at blive og være gode forbrugere og god arbejdskraft. For i vores aktuelle samfund er vi først forbrugere og arbejdskraft, siden mennesker. Og skanner man mediernes budskaber vil man let kunne se, hvordan vores livsstil hele tiden er genstand for en ideologisk revision og reformering, der har til formål at skole os som forbrugere og arbejdskraft. Er far blevet for tyk, så sender DR en kvindelig læge ud til familien for at genopdrage farmand til et liv med motion og forsagelse af tobak, alkohol, fedt, sukker osv. Kan familien ikke styre sit forbrug og falder i “luksusfælden”, så sender TV3 straks et par “eksperter”, der instruerer familien i at forbruge på den rigtige måde. Og i livsstilprogrammerne kan man være sikker på, at et af indslagene er et sundhedstjek af køleskabet. Hvor meget økologi og sundhedsfremmende ingredienser står der inde bag lågen?
Og jeg kan godt få nok af at være genstand for den slet skjulte sundhedskampagne, der vil give en en dårlig samvittighed, hvis man ikke går til fitness, spiser groft og grønt, forsager feddt og sukker og i det hele taget lader lysten få for meget spillerum. Og jeg kan blive rigtig glad, når jeg oplever, at nogen går mod strømmen. Som min reservebedstefar, der havde røget siden han var ni år gammel og – med hans egne ord – røg så meget han kunne overkomme og ville fortsætte med det til det sidste. Hvilket han gjorde. Og han døde af en tobaksrelateret sygdom. Eller da Lou Reed sang om “The Power of positive drinking”. Eller da ærke-hedonisten Hunter S. Thomson blev citeret for at mene: “I hate to advocate drugs, alcohol, violence, or insanity to anyone, but they’ve always worked for me.”. Jeg vil heller ikke advokere for nogen form for misbrug. Heller ikke for det sundhedshysteri, der er blevet en del af den offentlige magtdiskurs. Nyd dit liv, så godt du kan, men husk på, at livet er farligt – du dør af det i sidste instans.
https://www.youtube.com/watch?v=sb12CnvIVpM
