Noget om DR og besparelser og … beatmusik

5. november 2018

Som bekendt skal DR spare som led i den siddende borgerligt-liberalistisk regerings fortsatte bestræbelse på at gøre medieområdet til endnu et lukrativt område for private entreprenører og private firmaer. Og blandt andet lukker en del af DRs DAB+-kanaler, herunder P6Beat. Og jeg har, vil jeg godt understrege, deltaget i en protestunderskriftkampagne mod lukningen af denne og andre DAB+kanaler.
Og så var det jeg i dag – hvad sket der lige der?! – fik tændt for netop P6Beat. Og stor var min skuffelse. Her befinder vi os virkelig langt fra tidligere tiders formidling af beat/rock.., you name it. Man mødes af en massiv omgang snak fra studieværterne. Tomgangssnak, der forholder sig meget lidt til den musik, der faktisk bliver spillet (og også er interessant). Mest af alt mindede det mig om den slags tomgangssnak, man kan høre, når publikummer ved koncerter glemmer alt om pli og almindelige god opførsel og bare snakker, snakker og snakker – uden hensyn til de andre publikummer. Og så har man mest af alt lyst til at råbe højt: Så hold dog kæft! Og lad musikken tale for sig selv.
Det betyder ikke, at jeg har ændret min holdning til besparelsen af DRP6Beat, blot at jeg er så jammerligt træt af hjernedød, uinspireret, uinformeret, udannet studieværtsnak. Den slags tomgang kan jeg sagtens få i hverdagen. Men skru lidt op for professionalismen, få lidt mere styr på sprogbehandlingen, få fokus på MUSIKKEN og glem jer selv lidt.
I frustration slog jeg over på den ligeledes spareramte DR8Jazz, hvor det kører lidt bedre.

2 kommentarer

  1. Helge kommentarer:

    Jeg lytter ikke ret meget til radio længere – i hvert fald ikke dansk. Foretrækker den amerikanske Radio Paradise, der leverer fed musik uden alt for megen snak. Og det er af netop samme grund som du er inde på her – jeg orker ikke at lytte til unge selvglade værter der ikke ved ret meget om det de taler om – men kun at de kan lide at høre sig selv med stemmer der indeholder en reminiscens af bøjler på tænderne.
    Så jeg tænker tit på hedengangne Kim Schumachers statement: Hold så kæft og spil en plade.

  2. capac kommentarer:

    @Helge: Ja, det er lige som med koncertgæsterne, der heller ikke kan holde deres kæft. Jeg tog mig i at drømme mig tilbage til dengang, man kun finde på at spille en hel LP uden for meget snak (jeg tror programmet hed “AktuLP” eller noget lignende), og dengang DR havde studioværter, der faktisk vidste noget om musikken (fordi de læste de udenlandske musikmagasiner osv.) og forstod at gøre musikken interessant for lytterne. Men i dag skal djs åbenbart promovere sig selv på bekostning af musikken, og så kan det være lige meget i min optik. Ak ja, man er blevet gammel.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

129 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62