Apropos første juledag

25. december 2018

Det gode ved julen som højtid er, at man ikke behøver at lægge noget bestemt i den. Man behøver ikke at være med i den kongeligt autoriserede danske folkekirke og være kristen for at være en del af den. Man kan sagtens være af en anden tro eller sågår helt uden tro og religiøse tilbøjeligheder. Og det selv om meget selvfølgelig er vævet ind i historien om jesusbarnet, der vist nok kom til verden i julen et sted i Mellemøsten. Derfor ser man også, at folk med en anden etnisk, religiøs og kulturel baggrund end den danske kan finde på at deltage i juleriet på deres egen selektive facon. Og det er jo godt for alle, tænker jeg.

Og man behøver ikke at forfalde til julemusik, bare fordi det er jul. Man kan sagtens spille musik, man bare synes passer lidt ind i dagen i dag.

2 kommentarer

  1. hugin kommentarer:

    Må hellere begynde med glædelig jul, og så til musikken fremragende specielt musikken fra Babylon den fastholder spændingen til det sidste, kunne bruges som optakt til nytår kl. 24.00 og godt nytår.

  2. capac kommentarer:

    Svar på capac.

    @hugin: I lige måde. Ja, Babylon Berlin har været den helt store oplevelse for mig her i efteråret. Musikken er et kapitel for sig. Og filmserien – der vist har været den dyreste nogensinde i Tyskland – overskygger enhver anden serie, jeg har set i mange år. Her er alt, hvad man næsten kan ønske sig: kriminaldrama, mellemkrigs-Berlin, politisk historie, kærlighedshistorie osv. osv. Og alt sammen krydret med referencer til alt muligt, lige fra Marlene Dietrich til Den Tredje Mand og “M”. Og meget mere. En serie, man nok skal have på fastmedie, så man kan grave sig ned i alle detaljerne. Og en flot demonstration af, at der endnu kan lave kunst af allerhøjeste karat i Europa. Tag den Netflix og HBO.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

69 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62