Aftenens anden film: Trumbo
3. februar 2019
Aftenens anden film blev en helt anden slags “biopic”, nemlig Jay Roachs Trumbo fra 2015. En film om Hollywood-tekstforfatteren (screenwriter) Donald Trumbo.
Trumbo er en af Hollywoods mest talentfulde og succesfulde skriverkarle, men han er også medlem af det amerikanske kommunistparti og kommer derfor i søgelyset da kommiteen for uamerikansk virksomhed begynder sin heksejagt i halvtredserne.
Sammen med andre tekstforfattere tvinges Trumbo til at deltage i en af de høringer som kommiteen gennemfører og hvor de afhørte skal fortælle om deres forhold til kommunistpartiet og Sovjet i almindelighed. Men Trumbo nægter at acceptere præmisserne for heksejagten og sætter personligt alt ind på at forfægte den amerikanske grundlovs sikring af ytringsfriheden. Og i filmen følger man Trumbos indædte kamp med alle de menneskelige omkostninger, den har. Tab af venner, dødsfald og en begyndende opløsning af familien.
Trumbo overlever, selv om heksejagten koster ham hans job. Hans talent gør det muligt for ham at arbejde som ghostwriter under synonym. Hans held og lykke er, at filmselskaberne mangler talentfulde screenwriters ,og Trumbo er bare en af de bedste. Og til sidst vinder han kampen, godt hjulpet af skuespilleren Kirk Russel og filminstruktøren Otto Preminger, der begge insisterer på at sætte Trumbos navn på deres filmplakater.
Bryan Cranston spiller rollen som Trumbo overbevisende og får fint mod- og samspil af fx Diane Lane i rollen som Trumbos kone og Helen Mirren som den magtfulde, skarpsindige, anti-kommunistiske klummeskriver Hedda Hopper. Og selv om enkelte kritikere har postuleret (men ikke underbygget), at filmen tegner et glasnbillede af Trumbo og hans kamp og er ideologisk og historisk vildledende, så giver den faktisk et fint billede af, hvad der skete, da anti-kommunismen rullede hen over Amerika og tilsidesatte alle demokratiske hensyn med forfølgelse og sortlistning af anderledestænkende. Trumbo er endnu et bidrag til opgøret mod halvtredsernes heksejagt og en påmindelse om, at den slags sagtens kan ske igen. Og ikke kun i USA.
