Folketingsvalget – 21
30. maj 2019Det er svært, ja umuligt, at lytte til de opstillede folketingskandidater uden at komme til at tænke på og forholde sig til fænomenet spin. Wikipedia forklarer spin som et “kommunikationsværktøj”, der har til formål “at dreje budskabet i en bestemt retning”. Et eksempel, jeg så i går: Pernille Skipper (Enhedslisten) spørger i folketinget Venstres ordfører Britt Bager om, hvorfor regeringen kun har formået at få ansat yderligere fire læger på de danske hospitaler, medens der er blevet fjernet adskillige sygeplejersker, sundhedsassistenter osv. Hvortil Bager svarer, at regeringen har investeret 55 milliarder på sundhedsområdet og at det er regionernes opgave at bruge dem. Underforstået, at det ikke er regeringens skyld, hvis regionerne bruger pengene på andet end nyansættelser. Bagers spin består i at dreje vores opmærksom hen på regeringens overordnede sundhedspolitik (de 55 milliarder), væk fra regeringens ansvar for politikens udmøntning – og ikke svare direkte på det, der bliver spurgt om. Man kan finde mange andre eksempler på denne manøvre. Prøv blot at følge et interview på tv. Det er nærmest reglen, at politikerne bruger spin. Spørgsmålet er måske dybest set, om fænomenet spin hører hjemme i en demokratisk debat? Forudsætter en demokratisk debat ikke, at deltagerne anstrenger sig for at være ærlige, troværdige og netop undgår retoriske/kommunikative manøvrer, der tjener andre formål – fx magt – end at lade holdninger og meninger brydes? I hvert fald synes jeg, man skal teste sine politikere (dem man påtænker at stemme på) for spin.
