Der regner…
3. januar 2020Det regner. Ikke silende regn, men stille, næsten umærkelig regn. Men hunden, min ven, ved det. Og han forsøger at holde sig uden for regnens rækkevidde, går langs husmurene på den halve meter, der er tør og under hustagets beskyttelse. Og han kigger på mig med det blik, der siger: Det her gider jeg altså ikke, så det er med at få overstået det med nødtørften.
Heldigvis er viceværten på sit kontor, og vi kan lige slå et par minutter ihjel i hans selskab. Og han gider godt klø hunde på ryggen og bag ørerne, så det udsætter hundens lidelser lidt. Men så er vi ude igen og hunden kender den korteste vej, når det ikke kan være anderledes. Hen langst den store græsplæne, hvor der er masser af gode (hunde)dufte og rige muligheder for at lette ben og måske endda for at krumme sig sammen og lægge et visitkort, som jeg så kan samle op i mine medbragte sorte, biologisk nedbrydelige poser, for så at smide dem i nærmeste affaldscontainer. Og så videre – just walking the dog in the rain.
