Øjeblikket

13. oktober 2006

har ikke noget med Søren Aabye Kierkegaard at gøre (og så alligevel… ). Ind af brevsprækken dumpede det seneste nummer af kulturtidsskriftet Øjeblikket, og da vi her i bloggen gerne vil slå et slag for kulturtidsskrifter, ja, tidsskrifter i det hele taget, og andre skrifter, hvor fribårne, skrivende sjæle får afløb for deres skrivekløe og tankestrømme – og som et minimalt modspil til magthavernes pekuniære opfattelse af kultur – så frem i lyset med Øjeblikket! Om tidsskriftets historie, program m.m. kan man læse på foregående link.
Det nyeste nummer prydes – måske apropos Uffes indlæg om hårfarvning syd for navlen – af en række automatfotos af – ja – netop den del af den (kvinde)menneskelige hårpragt. Et foretagende ved navn KVAN lavede sammen med en flok feminister en happening, hvor de ved hjælp af en fotoautomat og en medbragt mælkekasse (til at stå på) fotograferede x-antal underliv på Københavns Banegårds Perron-9. Der har vist aldrig før været samlet så mange bare røve på det sted.
Projektet “kusser i øjenhøjde” blev til i anledning af kvindernes internationale kampdag den 8. marts – og indleder tidsskriftets temanummer om nøgent liv. Desværre kan vi ikke bringe en illustration, da skanneren har fået hedeslag. Så husarerne henvises til de foregående to indlæg. Kulturelt interesserede anbefales at købe eller låne tidsskriftet på biblioteket.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

363 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62