Farvel til Bent Fabricius-Bjerre – 95 år
28. juli 2020
Billedet af en ung Bent Fabricius-Bjerre ved klaveret omgivet af unge, dejlige damer, tonerne fra sangen om gadekatten, Huset på Christianshavn, Matador, Olsenbanden og flere til danser hen over hjernens folder ved læsningen om Fabricius-Bjerres bortgang – efter kort tids sygdom.
At Fabricius-Bjerre fik lov til at skrive signaturmusikken til nogle af dansk films og tvs største, folkelige successer – Olsen-banden, Huset på Christianshavn og Matador – siger vel alt om den position, musikeren og komponisten Fabricius-Bjerre havde i dansk kulturliv. Dertil skal lægges den, han fik, som forretningsmand inden for samme branche. Ingen tvivl om, at nekrologmagerne vil få kronede dage på de store medier, nu hvor han i en fremskreden alder har sluppet klaverets tangenter.
https://youtu.be/KMU_J-AAycc
28. juli 2020 kl. 23:16
Det er altid interessant at læse nekrologer, fordi nekrologer anstændigvis må være venlige, grænsende til panegyriske, mens der bliver gået let hen over eventuelle kritikpunkter. Det kommer med garanti også til at ske i de kommende dage. I min ungdom blev der nu rynket en del på næsen af Bent Fabricius-Bjerre, for det var jo trods alt ‘bare’ popmusik, han lavede. Selv har jeg aldrig haft noget problem med hans musik – min musiksmag har altid været lav, men behagelig – så efter min mening fortjener vores egen Burt Bacharach al hyldesten. Æret være hans minde.
29. juli 2020 kl. 13:59
@Uffe: Enig. Nekrologer har en tendens til at glemme alt det alt for menneskelige. At Bent Fabricius-Bjerre også var en skarnsknægt, at han også var en succesfuld forretningsmand (med alt hvad det indebærer i vores materialistiske tidsalder) og så videre. Man skal ikke tale/skrive ondt om de døde, fik jeg altid at vide derhjemme. Og så sad vi der og krummede tæer i skoene ved min stedbedstemors begravelse. For hun var – med min reservebedstefars ord – en “satans kælling”. Men det måtte præsten jo ikke sige…
Bortset fra det, så kan vi ikke tage fra ham Bent, at han kunne turnere nogle melodier af den slags, der sætter sig godt fast i hjernevævet. Og at han elskede Fats Waller gør ham bare endnu større i min bog.