50: Jimi Hendrix – Cry of Love
12. marts 2021Jimi Hendrix var død, da The Cry of Love blev udsendt. Den byggede på det materiale, der skulle have været Hendrix’ fjerde album. Trommeslager Mitch Mitchell og teknikere fra pladestudiet stod for udvælgelsen af materialet til pladen. Pladen blev en succes på begge sider af Atlanten, og Hendrix’ alt for tidlige død har sikkert stimuleret interessen for musikken. Men også kritikerne tog pladen til sig.