Hiram Bullock, guitarist – 1955-2008
28. juli 2008
Hiram Bullock er død i en alder af kun 52. Af kræft. Måske siger hans navn ikke læseren så meget, men hvis man har en af følgende plader stående i sin samling, så kender man hans guitarspil: Steely Dan’s Gaucho (1980), Paul Simon’s One Trick Pony (1980), Sting’s Nothing Like the Sun (1987) og Billy Joel’s The Stranger (1977). Og mange andre. Bullock arbejde i feltet mellem rock og jazz og var en efterspurgt sideman. Han udgav også en række soloalbums. Hvil i fred.
Hiram og David Lindley spiller Werewolfes of London (Warren Zevon). Skru bare op, det svinger…
30. juli 2008 kl. 07:50
Jeg kender ham ogsÃ¥, for han var ogsÃ¥ med pÃ¥ rigtig mange soul/funkalbums! Æv hvor trist! Jeg ved ikke, hvad man kalder David Sanborn, men han har han lavet rigtig meget sammen med ligeom Chaka Khan, Earl Klugh, Narada Michael Walden, Brecker Brothers og mange, mange flere. Det er et stort talent, der er gÃ¥et bort. Han har iøvrigt en rigtig fin hjemmeside. Han efterlader sig en skattekiste af flot arbejde. Synd han skulle væk sÃ¥ tidligt…
30. juli 2008 kl. 08:35
@Deborah: Ja, trist er det.
5. august 2008 kl. 09:44
Kære Capac
Jeg har haft den fornøjelse at se Hiram Bullock et par gange i danmark – fx. med Gil Evans Orkester i Montmartre – hvorhan optrÃ¥dte barfodet i supermandsdragt og spillede Jimi Hendrix –
Og sammen med David Sanborn pÃ¥ Ridebanen – Hvor Hiram spillede Her´’s that Rainy Day – fordi det regnede – Typisk København ;-)
Et par af musikrødderne i København var i slutningen af 70’erne i New York. Faldt i snak med nogle rare gutter pÃ¥ en klub – der tilbød dem at de kunne sove i studie/øvelokale.
Rødderne vågnede om morgenen med et sæt da nogen begyndte at jamme helt vildt. Dem de havde mødt var Hiram og Will Lee fra 24th Street Band. Og de skulle spille om aftenen.
Den koncert var helt vild – Hiram og Will spillede trÃ¥dløst og hoppede rundt pÃ¥ bordene – men de spillede nÃ¥desløst godt og sindsygt chekket.
Bagsiden af hele gang-i-den projektet var at Hiram stort set var proppet med coke i 25 Ã¥r – hvilket sikkert ikke er særligt sundt.
Men en fed musiker – som mange danske guitarister havde ambivalente følelser overfor – de ku’ bedre lide Larry Carlton. Ham kan jeg osse li’ – men Hiram var mere vild og mindre poleret – en rigtig new Yorker!
5. august 2008 kl. 13:39
@Jakob Olsne: Kære Jakob, tak for dine fine anekdoter om afdøde. Ja, der er nok ingen tvivl om, at han ogsÃ¥ har smagt pÃ¥ musiklivets bagside – som sÃ¥ mange andre. Men lad os mindes ham som en farverig musiker, der var pÃ¥skønnet af mange kolleger og tilhængere.
5. august 2008 kl. 14:17
Kære capac
Tak for det – jeg var lidt søvnig i morgens – NÃ¥r jeg mente at HB spillede Jimi Hendrix – Var det faktisk pÃ¥ to mÃ¥der. Som afløser og som blærerøvsguitarist
Historien er jo, at da Jimi Hendrix døde var han pÃ¥ vej hjem til New York for at indspille et album med Miles Davis. Gil Evans havde skrevet alle arrangementerne – Pladen blev senere indspillet med David Sanborn som solist.. m
Da Evans optrådte i Montmartre spillede HB alle Jimis stemmer i bl.a little wing osv osv.
En uforglemmelig oplevelse.
MVHJjakob
5. august 2008 kl. 14:34
@Jakob Olsne: Ja, og så vidt jeg husker, lavede Gil Evans også et berømmet album med Hendrix-sange.
5. august 2008 kl. 20:45
Sjovt
Jeg passede monitorpulten i Vega for noge tid siden for Minh Doky ‘s band, og HB var med der. Hoppede rundt og spillede – nÃ¥r han ikke sad en stol i stykker, for at fÃ¥ vejret, bag tæppet….. Han var pÃ¥ flere mÃ¥der en stor guitarist…..
5. august 2008 kl. 21:29
Kære MG
Jamen- g̴ ind p̴ hans hjemmeside Рder vil du se de gamle billeder. Der var han myndeslank Рjeg fik et chok efetr at se ham for et par ̴r siden Рder var han svulmet op som en ballon.
Det var efter han havde været pÃ¥ afvænning – sÃ¥ istedet for coke ( eller crack eller morfinbase eller hvad han nu gik og syslede med) endte han i mad..
Men han var en dejlig musiker og en dejlig fyr – ærgerligt at han fik den skæbne.
6. august 2008 kl. 07:24
@MG: Godt, at have den oplevelse at samle på.
@Jacob Olsne: Ja, musiklivet har mange fristelser og farer.
6. august 2008 kl. 10:30
Tja – jeg havde helst været den foruden….
Det ret beset temmelig ynkeligt!
8. august 2008 kl. 21:20
Kære MG
Det kan kun få til at tænke os på:
At verdenskunstnere der er sÃ¥ uheldige at blive født i USA, bliver nødt til at optræde som klovnede zombies i Europa – selv om de er døende – for at tjene penge nok til at blive begravet.
KH Olsne
9. august 2008 kl. 09:03
@Olsne: En anden side af The American Way of Life. Suk.