Eric Burdon – 80

11. maj 2021

https://youtu.be/Bw7RTUEZMyg

It’s my life, and I do what I want, sang Eric Burdon i 1965. Og efterlevede det motto siden hen.

Han er vist nok stadigvæk aktiv, selv om han fylder 80 i dag. Og drengen fra havnebyen Newcastle upon Tyne er gået sine egne veje, siden han som 10-årig så Louis Armstrong på tv og indså, at musikken måtte være hans levevej.

Efter en skolegang, som han helst vil glemme alt om, kom han i 1962 med i the Animals som forsanger. Animals var Alan Prices R&B-band, men efter Burdons indtræden kom rocken også med. Og sammen med The Who, The Rolling Stones, Pretty Things m.fl. blev Animals del af den britiske R&B-bølge og også en del af The British Invasion i USA.

I 1965 forlod Alan Price Animals, der aldrig rigtig blev sig selv igen, selv om der blev tale om gendannelser siden hen. Og gendannelsen i 1975, der resulterede i det fine album Before we were so rudely interrupted, var – alt andet lige – et vellykket, men kortvarigt, sådan.

Herefter hed det Eric Burdon and the New Animals og fra 1969 War i USA. Men allerede i 1971 begyndte Burdon en solokarriere, der trods diverse gendannelser sørgde for kontinuiteten gennem fire-fem årtier.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

72 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62