Historien om Den Syngende Nonne
21. juli 2021Craig Brown fortæller den nedslående historie om den “syngende nonne”. Historien om den 25-årige Jeanne-Paule Marie Deckers, der i 1959 indtræder i nonneordenen De dominikanske søstre under navnet søster Luc-Gabrielle.
Hun kan spille guitar og synge og får lov til at underholde sine medsøstre, og de ledende søstre er så betaget af hendes sang, at de foreslår, at hun indspiller en plade, som så kan sælges til besøgende. I 1961 indspiller hun så for Phillips en plade under kunstnernavnet Soeur Sourire (Søster Smil) og pladeselskabet overtaler hende til at udsende sangen “Dominique” som single.
Singlen bliver et hit i Europa og også i USA. Den første fransksprogede single med en nonne som kunstner. Og søster Luc-Gabrielle var da heller ikke den arketypiske popstjerne. Hun gav alle indtægterne til nonneordenen. For sådan er det med nonner. De må ikke være bundet af det materielle.
Mordet på præsident John F. Kennedy var med til at stimulere interessen for søsterens musik, og albummet Her Joys, Her Songs blev så populær, at den udmanøvrerede The Kingsmen og deres Louie Louie fra førstepladsen, hvor den blev liggende i knap to måneder, indtil Beatles og deres With the Beatles satte en stopper for søsterens topplacering. Men albummet solgte to millioner eksemplarer og singlen vandt en Grammy som den bedste religiøse sang. Og historien om den syngende nonne resulterede i en film – The Singing Nun – med Debbie Reynolds i hovedrollen.
Alt dette kan man formode er kendt for alle, der fulgte med dengang. Men hvad der skete derefter er knap så velkendt. Søster Luc-Gabrielle brød sig ikke om filmen, som hun syntes var “idiotisk”. Og efter succesen forlod hun nonneordenen og genoptog sit gamle navn Jeannine Deckers og forsøgte at forfølge en sangkarriere. Hun udsendte en række singleplader, der slet ikke faldt i publikums smag. Blandt andet, fordi hun sang om kontroversielle emner, fx en protestsang mod den katolske kirkes holdning til prævention (ja faktisk en hyldest til P-pillen…) og en sang om Soeur Sourire, “Søster Smil er død”.
Senere i halvfjerdserne udgav hun et album. der også floppede. Hun brød sit cølibatløfte ved at leve sammen med en anden kvinde og kastede sig over arbejdet som underviser af handicappede børn. I starten af 1980’erne kom det belgiske skattevæsen efter hende, fordi der ikke var betalt nok skat af pladeindtægterne. Da hun havde givet nonneordenen pengene, forsøgte hun at skrabe penge sammen ved at genindspille “Dominique” i en diskoudgave – uden held. I april 1985 begik hun og samleversken Annie Berchet selvmord sammen i deres lejlighed i Bruxelles og efterlod en besked om, at kun gud kunne hjælpe dem ud af de finansielle problemer.
Sådan kan det også gå – også for en musikalsk “døgnflue”. En trist historie.
