Rolling Stones – Cocksucker Blues, en film
7. august 2008
The Rolling Stones har som bekendt været på banen i mange år. Og er still going strong. Til historien om dem hører også alskens mytedannelser, bootlegs og obskure medier. Et af de sidstnævnte er dokumentarfilmen Cocksucker Blues fra 1972. Filmen er en dokumentarisk skildring af rullestenenes koncertturné i USA i 1972. Instruktøren Robert Frank fulgte gruppen og filmede, hvad der skete på – og også bag scenen.
Turnéen var bandets første efter den skandaleombruste Altamont Free Concert, hvor en fan blev stukket ihjel af rockere fra Hells Angels.
Ud over at rumme fine koncertoptagelser af Stones på scenen rummer den også billeder af det løsslupne turnéliv bag scenen med cigaretter, whisky (og stærkere stoffer) og nøgne piger – og hvad deraf følger. Sidstnævnte scener og så det forhold, at filmen ikke blev udgivet officielt, har gjort dokumentaren til et kultobjekt. Stilen er inspireret af den berømte cinema vérité-tradition. Og man ser fester, stoffer, roadies og et band i deres helt afslappede hjørne.
Filmens titel er ikke blot en hentydning til de seksuelle aktiviteter bag scenen, men også en sang, som Mick Jagger skrev. Efter sigende ville Jagger irritere pladeselskabet med sit sprog og sangens indhold. Og det lykkedes. Decca-pladeselskabets ledelse ville ikke have sangen, men det udkom senere på en opsamlingsplade i Tyskland.
Selve filmen må ikke fremvises uden, at instruktøren selv er til stede. Og det skyldes et juridisk efterspil mellem bandet og instruktøren, efter at filmen var færdig. Rullestenene havde sagt god for filmen, men efter at have set den, mente de alligevel, at den ikke var egnet for publikum…
Men det resulterede selvfølgelig i, at filmen kom til at cirkulere som bootlegudgivelse – og fortsat gør det. Til historien hører også, at både Keith Richard og Mick Jagger siden hen har talt for en offentliggørelse. Vi lever trods alt i det 21. århundrede, og de fleste ved vel, hvad der kan ske bag scenen, når man spiller rock’n roll…
Lige for øjeblikket kan man se størstedelen af filmen på YouTube.
