’68: The Idle Race – The Birthday Party
27. september 2008I 1968 udkom også det engelske psykedeliske popband Idle Races første album med titlen The Birthday Party. Pladen var et concept-album og næsten alle sangene var skrevet af en ung mand, der siden skulle blive meget berømt som medlem af Electric Light Orchestra, Travellin Wilburys og som efterspurgt producer: Jeff Lynne. Pladen, der var udstyret med dobbeltcover og smagfuldt layoutet, fik pæne anmeldelser, men solgte ikke ret mange meter. Efter ELOs store succes blev den – som man kunne forvente – genudgivet på plade og cd.