Wilma! Wilma! – The Flintstones – tv-erindring
28. oktober 2008
For at det ikke skal være løgn, så har man også udsendt alle afsnittene af tegnefilmserien og stenalderfamilien The Flintstones. Ialt 24 discs. The Flintstones var et af mine faste tv-programmer i tresserne, hvor både tysk tv og dansk tv viste Hanna-Barberas serie. Ideen med at omplante en typisk (amerikansk) familie til en stenaldermiljø, hvor alle teknologiske nyvindinger var genskabt i stenalderudgaver, var en corny perspektivforvrængning, der gav plads til mange løjerlige og morsomme påfund. Jeg elskede den serie og i en lang periode tegnede jeg Flintstonefigurerne, specielt Fred Flintstone, i mine skolehæfter. Serien vises stadigvæk rundt omkring på det store kabeludbud, og jeg synes stadigvæk, de er ret sjove.
PS. Serien havde altid den samme intro og udgang. Især den sidste, hvor stenalderhunden Dino sabelkatten lukker Fred Flintstone ude, så han må stå og banke på døren og råbe Wilma! Wilma! var en scene, jeg aldrig blev træt af.
29. oktober 2008 kl. 06:02
I did it
http://www.youtube.com/watch?v=GJu8RreAGnM
29. oktober 2008 kl. 08:38
Yeah.
29. oktober 2008 kl. 11:38
Jeg er vild med the Flintstones og kunne se tegneserien dagen lang, uden at blive traet af den. Filmen, der blev lavet for en del aar siden var ogsaa rigtig god. :)
Du minder mig endnu engang om en lille historie… For mange aar siden arbejdede jeg paa et meget fint kontor. Min chef var vildt rig og alle hans kunder lige saa. De fleste kunder gik i Savile Row jakkesaet og drak te af fine porcelaenskopper, med en strittende lillefinger – og var yderst hoeflige og meget, meget paene og ordentlige, men ret kedelige!
En dag loed der pludselig nogle vilde brag fra fordoeren. Jeg sprang op fra min kontorstol og var helt rundt paa gulvet – jeg troede der var sket et eller andet! “OH WIIIILMAAAAAA – dunk, dunk, dunk” loed der og da jeg kom ud og aabnede stod der en storgrinende kunde, som bare lige ville hoere om min chef havde tid til at se ham. Han var lynhurtigt min yndlingskunde, for han var bare bindegal. Han var lige saa rig som alle de andre kunder (maaske mere?), men tog ikke sig selv knap saa hoejtideligt. Aah, som jeg elsker folk der ikke er bange for at goere lidt med sig selv!
29. oktober 2008 kl. 12:47
En rigtig engelsk original! Fin og sjov lille historie! Tak.
29. oktober 2008 kl. 17:56
Altsaa CAPAC, det er da katten, der lukker Fred ude, ikke Dino…
Maaske skulle du holde lidt igen med loerdags oellerne, inden dine barndomserindringer fortaager sig helt i spritdampe?
larsen ledet
30. oktober 2008 kl. 00:31
@Blaa Kors – Dino – osv.: Ja, selvfølgelig var det sabelkatten og ikke Dinoj. Hik.