Barndommens spiser: kærnemælk…
6. december 2006Kiksekagen satte gang i de gastronomiske erindringsspor og de spor, der netop ikke er spor gastronomiske. Måske er det også den varme december måned, der fik mig til at tænke på en ret, jeg ofte fik sat under næsen: varm kærnemælkssuppe med rosiner. Jeg husker ikke, hvor mange gange, jeg har måttet kæmpe mig igennem denne ret (for dengang spiste man op!). Værst var det, når det skete i sommermånederne. Den grynede, sur-søde smag og de opsvulmede rosiner, der lå bagerst på tungen…
Det fik mig så på sporet af en anden kærnemælksret, som jeg kun har fået en enkelt gang i mit liv: kærnemælksfromage. Da jeg var en 8-10 år gammel var jeg på bondegårdsferie ved Læborg ved Vejen hos en af min mors ungdomsarbejdskammerater fra København. Det var en herlig uge, hvor vi unger badede i den iskolde lokale å, kørte på gamle knallerter, legede i en gammel udrangeret bil, der kunne starte, men ikke havde hjul og var med til at få hø op på loftet (hårdt arbejde!). Gården var stort set selvforsynende med kød, grønt og mælkeprodukter. Her smagte jeg de rene mælkeprodukter. Nylavet skummetmælk, friskskummet fløde og altså hjemmelavet, kold kærnemælksfromage. Sidstnævnte ret var det kulinariske højdepunkt i den uge. At få det serveret med jordbær en varm sommerdag var en oplevelse, jeg siden holdt fast i. Selv om jeg gjorde nogle forsøg på at få min mor til at lave kærnemælksfromage, så lykkedes det aldrig. Og siden gik det i glemmebogen. Nu har jeg fundet opskriften på nettet, så måske man skulle forsøge at genopfriske smagsløgene?
