Fadervor i skolen… Vor herre bevares
11. januar 2009
Da jeg gik i Vestre Skole i Esbjerg i årene 1959-1965 blev hver eneste dag indledt med salmesang og fadervor. Vi blev bedt om at folde hænderne andægtigt og fremsige remsen: Fader Vor, du som er i himlene.. osv. Jeg gjorde, hvad jeg blev bedt om. De andre lige så. For det var før ungdomsoprøret og tressernes frigørelse for alvor var sat ind. I hvert fald på Vestre Skole. Ganske vist nåede jeg at få Beatles-frisure, inden jeg forlod skolen. Men alligevel.
Nu kan jeg forstå, at Bertel “Bims” Haarder vil pålægge folkeskolerne at indføre obligatorisk fadervor. Og jeg kan kun ryste på hovedet. Allerede dengang jeg blev tvunget til det, var det en dårlig idé. Religion er en privatsag (jvf. Luther), og den slags indoktrinering bør høre fortiden til. Den sorte skoles tid. Haarders forslag vidner om, i hvor høj grad Dansk Folkepartis islamofobi har inficeret partiet Venstre – eller måske snarere: Har fremkaldt visse venstrefolks xenofobiske tendenser. Og det vidner også om Haarders evindelige revanchistiske tilbøjeligheder. Alt, hvad der smager af tressere og halvfjerdsere, skal rulles tilbage til de “gode gamle dage”. Men udviklingen er irreversibel. Skal noget ændres til noget bedre, så er der kun en vej: fremad.
Jeg er ret sikker på, at min stærke skepsis over for alt, der har med religion og religiøsitet at gøre, fik kraftig næring af Fadervors-øvelserne i min barndom. Når jeg tænker tilbage, kan jeg stadigvæk mærke det fysiske ubehag ved at skulle folde hænderne og fremmumle nogle ord, der ikke sagde mig noget som helst. Dengang kunne det endnu praktiseres. Men i dagens multietniske og -kulturelle Danmark, hvor autoritetstro og disciplin er anakronistiske begreber, vil indførelse af obligatorisk Fadervor være en umulighed.
Læs også Rasmus’ vrede indlæg
11. januar 2009 kl. 16:57
Jeg var igennem den samme moelle, bare i 70’erne – og det i en indremissionsk skole. Det lykkedes dem at bevise over for mig 100% at det ikke var noget for mig. I England har vi mange “faith schools”, altsaa f.eks. katolske, muslimske, joediske etc. skoler og det er saa meget imod min overbevisning. Boern gaar i skole for at laere, ikke for at blive indoktrineret!
Bertel Haarder er en klaphat – og det har han alle dage vaeret!
11. januar 2009 kl. 17:18
Klap-klap..
12. januar 2009 kl. 00:52
At Bertel Bims er en ukristelig hykler siger sig selv, al den stund, han åbenbart ikke er stødt på bjergprædikenen o.lign.: Gå ind i dit lønkammer og bed til din gud, som er i det skjulte. Og gud vil lønne dig i det skjulte.*
*Efter hukommelsen, jeg var oppe i Bjergprædikenen i ’75 pÃ¥ seminariet, det rakte til 9 efter 13’skalaen. Ellers bruger jeg det ikke sÃ¥ meget privat. Men det er fedt at kunne stange den ud til Bertel og andre hyklere. Al offentlig religions-tilkendegivelse er med til at fremelske fascisme, se Hitler, Mussolini, Stalin, Mao, The Wave……………….
12. januar 2009 kl. 01:45
Det er da utroligt med TV2’s timing, a propos! At sende Life of Brian lige i aften. Dejligt gensyn med Judith og drengene!
Allways look on the bright side of life, Bertel Bims!
12. januar 2009 kl. 08:28
NÃ¥r man betænker “indoktrineringshetzen” i tiden efter halvfjerdserne (fra borgerlige ideologer som Erhard Jakobsen m.fl. ), sÃ¥ er det skræmmende at se sÃ¥dant et forslag i dag.
12. januar 2009 kl. 08:56
Asger Bavnsbak-Jensen, kontorchef i undervisningsministeriet, var meget aggressiv aktiv i den hetz. Da han som sognepræst i Farum blev konfronteret med sin kamp mod indoktrinering, forsvarede han fællesbøn og lign.: Det gælder selvfølgelig ikke den kristne lære!
12. januar 2009 kl. 10:18
Undervisning handler om at give ungerne et solidt fundament af rationel baseret viden.
ikke at præsentere myter og ammestuehistorier som faktuelle.
Skal timen efter morgenbønnen så tilegnes astrologi og pendulering
.
Det går altså ikke at man i aulaen bilder eleverne ind at skabelsesberetningen er den skinbarlige sandhed for derefter at vandre over i biologilokalet for at fortælle en anden historie.
http://scienceblogs.com/pharyngula/2009/01/brunswick_north_carolina_groun.php
Vi risikere at ende som USA hvor op imod 60% tror at The Flintstones er dokumentar.
http://www.youtube.com/watch?v=Wzjjxi7f0Oc
12. januar 2009 kl. 11:09
@AagePK: Ja, folkekirken har også sine fundamentalister..
@c bagger: Jeg læste lige, at danske ateister efter engelsk model ville drage rundt med bus i landet for at udbrede deres lærdom. Det ender med, at vi bliver overrendt af fundamentalistiske galninge, hvor vi går! :-)
12. januar 2009 kl. 17:06
For at citere BÆrtel (fra Rasmus´s blog)
“ateisterne†er imod fadervor fordi de ønsker at beskytte muslimerne.
BÆrtel træhoved kan eller vil ikke forstÃ¥ at “ateisterne” vil beskytte sig MOD
BÅDE muslimernes OG de kristnes religiøse vanvid ud fra devisen.
Rækker man fanden en lillefinger… ;-)
Religionsfrihed betyder også retten til frihed fra religion.
Jeg anser det desuden for forstemmende at man i et moderne og oplyst samfund som det danske har ledere og lovgivere med en så dårlig dømmekraft.
Hvis man for alvor tror på fanden og hans pumpestok og alt det kirkeævl skal man leve af at slå søm i,køre taxa eller rulle rullepølser.
Folk der høre stemmer ser Ã¥benbaringer eller møder engle er ikke egnede til at tage beslutninger pÃ¥ andres vegne….
Phuuuh det lettede.
12. januar 2009 kl. 19:43
To sortesmølfer gÃ¥r pÃ¥ pension –
http://politiken.dk/politik/article628007.ece
alligevel føler jeg et mærkeligt tomrum –
er det bare mig, der noget galt med?
12. januar 2009 kl. 20:21
@ – kommentarer:
Vil du venligst definere “mærkeligt tomrum”
Det lyder som en lidelse der kan behandles.
13. januar 2009 kl. 00:05
@bagger: Ateister er ogsÃ¥ en slags troende. Og – Ã¥benbart – ogsÃ¥ missionærer. Folk mÃ¥ for min skyld tro, hvad de vil, sÃ¥ længe de ikke pÃ¥dutter andre deres tro. Og det gælder ogsÃ¥ den kongelige danske fokekirke.
13. januar 2009 kl. 18:33
” Der stÃ¥r her i min lægeroman:” Hun følte en tom smerte…” , hvad mon det betyder?” sukkede kontorets blondine.
” NÃ¥, det er nok lissom nÃ¥r du har hovedpine!” var kontorbudets friske kommentar.
Og så findes der også noget, der hedder en tomrumsforlænger.
Men sortsmølfer, ja, den kan jeg godt goutere.
13. januar 2009 kl. 19:58
MÃ¥ske er det trygheden ved et fikseret fjendebillede…
NÃ¥r i 2009 bliver sortsmølfen sikkert ikke en truet art…
14. januar 2009 kl. 00:17
Man kan ikke benægte, at de to sortesmølfer har haft en vis underholdningsværdi. Og underholdende, kan man jo ikke ligefrem sige, er dansk politiks mest udprægede kvalitet. MÃ¥ske er det derfor, nogen kan mærke et tomrum efter dem. Lige som man gjorde, da Glistrup, Erhard Jacobsen og Kresten PovlsgÃ¥rd forlod tinge. NÃ¥r særlinge forsvinder ud af billedet efterlader de altid et tomrum og en følelse af tab. Men nogen gange er det godt, at noget gÃ¥r tabt…
14. januar 2009 kl. 10:55
Jeg kan forstå, at dansk er for lille et sprogområde til at have egen, kongelig ballet.
Men et lille reservat til sortesmølfer, det burde være muligt.
Kresten
P.S.
som jeg altid sagde på tinge:
Tro ikke røgterne!
14. januar 2009 kl. 11:25
@K.Povlsgaard: Op af brøndens klare vand trækker jeg osv.
15. januar 2009 kl. 11:28
Bevar en sortesmølf:
http://udstopkrarup.dk/
15. januar 2009 kl. 11:52
@Bindestreg: Tror du ikke, at Krarup mumificeres automatisk af al den sure galde, han indeholder?
15. januar 2009 kl. 23:40
Jeg gik i en folkeskole de første to år af min skoletid. Her modtog vi undervisning i kristendomskundskab, som det dengang hed. Det bestod i, at læreren fortalte historier fra Bibelen, og eleverne tegnede derefter, hvad de huskede fra fortællingen. Jeg gik meget op i det. Formentlig fordi jeg elskede både fortællinger og det at tegne. Både hjemme og i skolen fik jeg da også tidligt fortalt, at disse fortællinger indgik i én tilværelsestolkning, men at der fandtes andre udlægninger.
Siden kom jeg i en privatskole, hvor hver dag indledtes med en morgensamling for hele skolen. Her bad skoleinspektøren (eller viceskoleinspektøren) Fadervor, hvorefter musiklærerinden lagde hænderne pÃ¥ klaviaturet og førte an i en morgensang. Den 9. april var det altid “Det haver sÃ¥ nyligen regnet”, og den 5. maj var det “En lærke letted'”. Jeg satte stor pris pÃ¥ disse morgensamlinger, og den dag i dag er jeg lykkelig for, at de er en del af mit personlige fundament.
Jeg har aldrig oplevet hverken bønnen eller sangen som nogen form for tvang, hjernevask eller indoktrinering. (Jeg ved, hvad indoktrinering er, for jeg har stiftet bekendtskab med det på nærmeste hold flere gange senere i min tilværelse. Og der er altså tale om ganske andre former for systematisk nedbrydning og manipulation.)
Religion, som det altså senere kom til at hedde som fag, var da også en time, hvor der blev undervist i flere forskellige religioner og i den kulturelle sammenhæng, hvori de indgår. Naturligvis var der også mulighed for diskussion af indholdet i de forskellige trosretninger og for spørgsmål vedrørende naturvidenskabens og f.eks. kristendommens forskellige udlægninger af livets opståen.
De gentagne positive referencer til ungdomsoprøret, som man støder pÃ¥ i adskillige fora og sammenhænge i disse Ã¥r, begynder at blive lidt trættende. Ungdomsoprøret har formentlig gjort meget godt, men det har ved gud ogsÃ¥ haft en række uheldige konsekvenser. Blandt andre den, at der er opstÃ¥et en udbredt og næsten fobisk angst for normer, værdier, traditioner og noget sÃ¥ gammeldags som “god moral”. I den bøtte, hvor alle disse ting er blevet væltet ned, har man sÃ¥ ogsÃ¥ kastet ikke blot tro, men ogsÃ¥ Ã¥ndelighed. Ydermere har man – om det sÃ¥ ogsÃ¥ oprindelig var ud fra de bedste intentioner – indført et yderst sejlivet lighedssyn, der mÃ¥ske er smukt og skønt som ideal, men pÃ¥ ingen mÃ¥de fungerer som almen praksis. Jvf. min kommentar under dit senere indlæg “Kunst er kunst – og arbejde er arbejde”.
16. januar 2009 kl. 00:55
@Tina Charlotte: Det sjove er, at jeg godt kunne lide kristendomsundervisningen i folkeskolen. Jeg elskede at høre historierne fra Biblen og er i dag glad for, at jeg kan huske det meste. I modsætning til yngre generationer, der ofte slet ikke har noget forhold til Biblen. Kristendommen er helt sikker også en del af mit kulturelle fundament, selv om jeg meldte mig ud af folkekirken for snart 30 år siden og nok nærmest må betragtes som agnostiker. Men der er forskel på at undervise i kristendommens lære og religion i det hele taget og så pådutte skoleeleverne morgenbøn.
Jeg er ogsÃ¥ langt hen ad vejen enig med dig i din kritik af “ungdomsoprøret”. Frigørelsen havde bestemt mange uheldige omkostninger. NÃ¥r sÃ¥ mange fra ungdomsoprørsgenerationen i dag er spirituelt søgende, ny-kristne osv., sÃ¥ er det vel et tegn pÃ¥, at man dengang smed noget ud med badevandet. Det ændrer dog ikke ved, at ungdomsoprøret var et tiltrængt opgør med de – moralsk og pÃ¥ anden vis – forkrampede halvtredsere.