Savage Rose – anno 1968
25. april 2009
Jeg har en forkærlighed for pladekunstneres første album. Debutplader er ikke altid mesterværker, men ofte har de en særlig uskyldighed og friskhed over sig. Og lige så ofte er de mærket af de ofte store kunstneriske ambitioner, som de medvirkende og håbefulde artister har med sig. Når jeg – med stille fryd – genhører Savage Roses eponyme debutplade fra 1968, så synes jeg, at jeg kan høre hele det potentiale, der er i gruppen. I Anisettes unikke stemmepragt, der er som skabt til beatmusikkens elektrisk forstærkede udtryk. Og i bandet med Alex Riels fortræffelige, lydhøre trommespil, Anders Koppels fine, markante orgelspil osv. Man kan også høre, at det er allerede garvede kræfter, der løfter Savage Rose. Pladen mangler de for debutplader karakteristiske løse ender og skitseagtige numre. Det er en formstøbt, velskabt plade. Og man forstår godt, at forventningerne var store til dette band…
25. april 2009 kl. 21:41
Super cool, men forkortet optagelse
25. april 2009 kl. 22:06
@Gertrud: Ja, men åbenbart findes der ikke mere af den optagelse. På DRs Bonanza-side stopper samme udgave samme sted. Desværre.
25. april 2009 kl. 23:16
Man må så lukke øjnene og tænke tilbage til koncerten i Sønderborg vinteren 69, mens den kører på pladespilleren. Fede billeder!
25. april 2009 kl. 23:35
@AagePK: Ja, det var samme år, jeg så dem i Esbjerg. På flere måder en uforglemmelig oplevelse.