Far, mor og børn
31. januar 2007For mere end ti år siden tilbragte jeg et halvt år på Danmarks Journalisthøjskole med at efteruddanne mig. Et af de temaer, jeg brugte en del tid på at researche og skrive om, var den forældede lov om forældremyndighed. Mit udgangspunkt var dengang at undersøge, hvorledes/om det kunne være muligt at nå frem til ligestilling mellem kønnene på dette punkt. Jeg mente, at når man i øvrigt kæmpede for ligestilling i samfundet, så kunne man ikke holde dette gammeldags lovsystem uden for. Ligestilling mellem kønnene må gælde generelt.
Nu er der så omsider kommet et forslag til en ny lov, hvor et af argumenterne netop er ligestillingen. Man kan læse om Ullas modstand mod det nye forslag her.
I mit research dengang snakkede jeg med en lang række kvinder, der formodedes at være moderne kvinder og fortalere for ligestilling. Men det var – når sandheden skal frem – lidt nedslående, selv om der da var lysende undtagelser. Mange af dem, ja, de fleste afviste en ligestilling på dette punkt. De henviste til den “naturlige” moderrolle, moderens “naturlige” autoritet på spædbarnsplejeområdet og på det diffuse begreb “barnets tarv” (der, når man kender statsamternes forvaltning, kan reduceres til et spørgsmål om: penge).
Mænd og kvinder, der i enighed avlede børn sammen, skulle ikke dele det fælles ansvar og de fælles rettigheder som udgangspunkt. Kvinden, der med sin gode vilje lod sig besvangre af den vordende fader, havde principielt mere ret til barnet. På min utilsigtede foranledning skrev Anne Knudsen i WA en klumme, hvori hun pointerede, at disse kvinder og deres sympatisører i denne sag satte fornuften ud af kraft og talte ud fra deres egne irrationelle bevæggrunde. De endte i en retorik, der var nationalsocialisternes ideologiske snak værdig. Blut und Boden. Freud ville have sagt det på den måde: Kvinde – din skæbne er biologien. Men vi burde været kommet videre.
Jeg ved da godt, at spørgsmålet om forældremyndighed er vanskeligt og kompliceret, meget endda. Og at det fx er vanskeligt at skære alle par med biologiske børn over en kam osv. Og at administrationen af dette område både er forældet og mangler tilstrækkelig vejledning osv.
Men hvis vi mener det alvorligt med ligestilling, så må vi for en kort stund se bort fra vores egne snævre egoistiske interesser og lave en lov, der formelt ligestiller kønnene fra begyndelsen. Det må være udgangspunktet, sådan som det er i andre ligestillingslove. Herefter begynder de nye konflikter og kampe. Ingen tvivl om det. Verden bliver ikke med et slag bedre eller enklere. Og det vil kræve mange ressourcer, at få nyslagne forældre til at arbejde fornuftigt sammen om de børn, de ret beset kun har til låns. Men det vil være mere ret-færdigt. Hvis vi står ved vores demokratiske idealer, så må vi også indføre ligestilling på dette punkt. Og så hjælper der ingen kære mor…
31. januar 2007 kl. 17:42
Ja, og amen, siger en ugift, barnløs og for tiden også partnerløs filof. Bare så det er klart for enhver, at hans meninger om dette emne er letkøbte og hviler på et mangelfuldt kendskab til de faktiske empiriske forhold.
Derudover bemærker han i parantes, at mange af de samme argumenter, som bruges til at begrunde ulige forældremyndighed for heteroseksuelle forældre, ogsÃ¥ bruges til at begrunde, at homoseksuelle par ikke bør have ret til at adoptere og/eller have ret til kunstig befrugtning. “Barnets tarv fordrer at der indgÃ¥r sÃ¥vel en kvinde som en mand i opdragelsen af barnet – og hvis der ikke kan være begge dele, sÃ¥ bør der i det mindste indgÃ¥ en kvinde.” Usw, usf – pÃ¥ trods af, at der uikke synes at være nogen undersøgelser, der viser, at børn der er vokset op med forældre af samme køn, har dÃ¥rligere liv end børn der vokser op me forældre af forskelligt køn.
31. januar 2007 kl. 17:47
@Carsten: Barnløs osv., ja, men det hjælper dig sikkert, at du er filosofisk skolet. I øvrigt er vi vist helt enig…
31. januar 2007 kl. 17:50
Ja, det plejer vi jo at være :-)
Det er andet er bare min d̴rlige samvittighed, som altid melder sig, n̴r jeg har meninger om et emne, som jeg ikke selv har noget personligt investeret i. (Hmmm Рmen p̴ den anden side har jeg ikke noget problem med at udtale mig om homoseksuelles rettigheder Рog der har jeg heller intet personligt p̴ spil).
31. januar 2007 kl. 17:54
@Carsten: I denne sammenhæng ville det netop være en fordel, hvis parterne kunne hæve sig over det personlige, selv om det er svært. Min hypotese er, at netop nÃ¥r det drejer sig om kønslivet i alle dets afskygninger, sÃ¥ har vi allerførst svært ved at holde hovedet koldt…