Kakkelovn – en barndomserindring
5. februar 2007Mit første møde med noget, der kunne ligne såkaldte “moderne bekvemmeligheder” var mine forældres kakkelovn af jern. Da de havde fået mig, flyttede de fra to små loftværelser i Skjoldsgade i Esbjerg til en toværelses baggårdslejlighed i Nygårdsvej, hvor der var et mikroskopisk toilet med træk-og-slip, køkken med bygas og rindende koldt vand – og altså en jernovn i den lille kvadratiske stue. Selv om jeg ikke var ret gammel, så husker jeg næsten overtydeligt den lille sortmalede, buttede jerntingest med det lille gitterspjæld og askeskuffen for neden på maven. Ved siden af spjældet sad en jernstang med et håndtag. Det skulle man bruge, når man skulle banke asken ned i skuffen. Og den blev af gode grunde meget varm.
Når jeg husker apparatet så tydeligt, er det nok, fordi jeg brændte nallerne noget så gevaldigt på “rumsterstangen”, som min far malende kaldte den. Det er vist det, man kalder, at gøre sig nogle erfaringer.
Jernkakkelovnen var den eneste energikilde i den lille lejlighed. Men jeg husker ikke, om der var specielt koldt. Senere kom der så fjernvarme. Desværre findes der ikke noget billede af kakkelovnen, og jeg har ingen erindring om, hvor den endte sine dage. Den blev sikkert smeltet om.
Jeg kom til at tænke på den lille tykke ovn, fordi nogle naboer brokkede sig over, at de ikke kunne få stuetemperaturen over 21 grader. Vi glemmer hurtigt, hvordan det var engang…
