Roots Regae: Burning Spear
24. juni 2009
Min vej ind i reggaen gik via poppen. Fra Millies “My Boy Lollipop” over Jimmy Cliff og Bob Marley til Grace Jones og til sidst ind i Roots Reggaen. Da reggaen for alvor kom ind i verdensmusikken i halvfjerdserne og firserne læste jeg mange anmeldelse og artikler om emnet i bl.a. MM og lyttede troskyldigt til den reggae, som P3s discjockeys spillede, men jeg må indrømme det tog sin tid, inden jeg fandt mig til rette med den meget tilbagelænede, ganja-tilrøgede del af rootsreggaen, som man finder hos fx Burning Spear eller Black Uhuru. Jeg tror simpelthen, at min krop skulle vænne sig til de skæve, langsomme rytmer… Nogle gange forekom det mig at være så langsomt og tungt, at det var lige før, det hele gik i stå. I denne uge har jeg fået chancen for at tage revanche, idet jeg på biblioteket faldt over et album med Buring Spear fra 2001, “Spear Burning” med optagelser fra perioden 1975-1979. Og det er nøjagtig så sejt gyngende, som jeg husker det. Og nærmest en perfekt baggrund for en tilbagelænet sommerdag på terrassen eller altanen med en kølig drink og hatten ned i øjnene. En skam, at arbejdet kalder.
