Bygas – erindringer

25. februar 2007

Samlersind har været ude og købe et nyt gaskomfur. Og gas er en del af min barn- og ungdom. Som tidligere omtalt voksede jeg op i gasgadelygternes skær; og hjemme i den 2-værelses var der to gasblus og en lille gavovn i køkkenet, hvor maden blev lavet.
Det var også på gasblusset, der blev varmet vand, når man skulle have et bad i den store margarinezinkbalje. Til erindringerne om gassen hører en episode, hvor min mor havde sat to æg over at koge, skruet ned for blusset – og siden glemt det. Vi sad inde i stuen, min mor, en legekammerat og mig selv, og pludselig lød der to smæld ude fra køkkenet. Da vi kom derud var gryden kogt tør og var næsten gloende, og æggene var pist væk. Det vil sige: Der sad nogle rester af æggeskaller på loftet over gryden. Da min mor var kommet sig over forskrækkelsen gjorde hun, hvad der var typisk for hende: Lo højlydt så tårerne trillede ned af kinderne.
Til de mindre behagelige oplevelser hører, at en underbo, der var af italiensk oprindelse, døde af gasforgiftning. Beboerne i opgangen mente, at der var tale om selvmord.
Mange år senere, da jeg studerede i århus, kom jeg til at bo i Skejby hos en tidligere murersvend. Han havde et par små huse, som han udlejede til studerende og andre boligsøgende. Her var der flaskegasanlæg. Det var efter, at bygassen i århus var blevet nedlagt.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

525 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62