Genhør: Tages
31. oktober 2009
Min gode veninde Gertrud har sendt mig ned af mindernes boulevard til tresserne, hvor den svenske gruppe Tages var broderlandets svar på The Beatles eller i hvert fald the British Invasion. Det var et af de meget få svenske navne, som Jørgen Mylius med jævne mellemrum diverterede lytterne med i sine popprogrammer dengang. For sådan var det jo. England og USA havde førertrøjen på.
Gruppen hed oprindeligt Alberts Skifflegrupp og bestod af fem fyre på 16-17 år. Inspireret af de nye toner fra England tog de navnet Tages (efter drengenavnet Tage, altså Tages band eller gruppe) og indspillede Sleep Little Girl, der røg direkte ind på den svenske hitlistes – Tio i Topps – førsteplads og sikrede gruppen stjenestatus i hjemlandet. Hele tretten top ti-hits blev det til for gruppen i årene 1964 til 1968.
Det meste af materialet blev skrevet af basisten og sangeren Göran Lagerberg, som i dag spiller i Kebnekajse. På de andre pladser fandt man Tommy Blom, der var med til 1968, på guitar og sang, Fredrik Skantze på trommer (senere afløst af hhv. Tommy Tausis og Lasse Svensson), Örjan Ramber, der fungerede som sangervikar, Anders “Henkan” Henriksson, der skrev sange og producerede og siden har være med hos Magnus Uggla – og endelig Björn Töpel, der var bandets praktiske gris, som tog sig af lys og lyd – og siden blev medlem af Blond, Tages’ afløser.
Tages’ karriere ligner på flere ledder The Beatles’. Fortiden som skifflegruppe, de første års satsning på coverversioner af andres sange og så peu-Ã -peu en voksende egenproduktion af sange. Sangskriveriet kulminerede i 1967 i udsendelsen af albummet Contrast, hvor kun fire numre ikke var signeret bandet. Blandt andet hittet “I’m going out”, som fik en del airplay hos Mylius i gamle dage og ligger i baghovedet på mig endnu (I’m going out the same Way I came in... Meget iørefaldende.). Som Beatles tog også Tages farve af de musikalske strømninger i tresserne.
I 1966 udsendte de LP’en “Extra Extra”, der rummer noget af det tidligste skandinaviske psykedeliske musik. I det hele taget var Tages musikalsk søgende og eksperimenterende, og de var foregangsmænd for andre skandinaviske progressive bands. Blandt andet tog de den svenske folkemusik til sig som inspirationskilde (sådan som ABBA siden gjorde). Albummet “Contrast” og ikke mindst opfølgeren, det i Abbey Road producerede “Studio“, er flotte eksempler på, hvad tresserne frembragte af eklektisk, spændende popmusik. Og ikke for ingenting har sidstnævnte album fået status blandt kendere og samlere som et højdepunkt i tressernes musikproduktion. Vel at mærke et album, der ikke var lavet i enten USA eller England.
Som på forbillederne Beatles’ Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band og The Zombies Odyssey and Oracle, så finder man legen med Abbey Road-studiernes tekniske muligheder på “Studio”, der blev bandets svanesang på albumområdet.
Det blev til et par singler mere – bl.a. “There’s a Blind Man Playing Fiddle in the Street”, der hittede i foråret ’68 og så den psykedelisk inspirerede “Fantasy Island” – inden Tommy Blom forlod Tages, og bandet gik i opløsning. Helt slut var det dog ikke, for næppe var Tages en saga blot, før Blond opstod, dannet af Göran, Anders, Danne og Lasse. Med en sidste kreativ kraftanstrengelse indspillede de albummet The Lilac Years, en charmerende blandet landhandel af poprock med psykedeliske overtoner. Herefter var det så uigenkaldeligt slut.
Men Tages og Co. nåede at få sat sit præg på tresserne og capacs lydspor som et af de bedste og mest kreative bands fra den periode. Efter at Gertrud har kradset hul på det sår i erindringen, er det lykkedes mig at få fat i The Lilac Years med Blond og Tages-opsamlingen A-sidor B-sidor Lp-s, der rummer 32 indspilninger med Tages fra hele perioden, inkl. den sidste single. Oven i købet til favorable priser. Alle Tages indspilninger findes på en tredobbelt Collection-serie, men det kan vist kun fås second hand.
