Gravy Train – et prog-rock-band

5. november 2009

Min gode veninde Gertrud faldt over debutalbummet fra Gravy Train i en lokal genbrugsshop. Bandet blev dannet i 1969 af Norman Barratt (sang og guitar), J. D. Hughes (tangenter, blæseinstrumenter og sang), Lester Williams (bas og sang) og Barry Davenport trommer). Og allerede året efter indspillede de deres første album, der blot bar deres navn, som – i øvrigt – ud over en række seksuelle betydninger også betyder noget i retning af en loppetjans, altså et arbejde, hvor man ikke laver noget, men får penge for det…

Gravy Train var et af den slags bands, der fik et godt ry som koncertfænomen på den progressive rockscene i England, men kun i begrænset omfang gjorde sig gældende som pladesælgende kunstnere. I det hele taget var Gravy Train ikke nogen loppetjans. Alligevel nåede bandet af indspille ialt fire album. De to første kom på den ansete Virtigo Records, som var hjemsted for mange progressive navne dengang; de to sidste kom på det lille Dawn Records, en underafdeling af Pye Records.

Stilen var improvisationsorienteret, eksperimenternde progressiv rock, der både rummede hårde og bløde elementer, en dyrkelse af tværfløjten à la Ian Anderson (Jethro Tull) og med Norman Barratts sangstemme som gennemgående træk. Den musikalske inspiration kom mange steder fra: The Beatles, moderne jazz, Jethro Tull, Jimi Hendrix, engelsk R&B, klassisk musik (Hughes var klassisk uddannet pianist) osv. Barratt var sangskriveren i foretagendet.

Gravy Train smed håndklædet i ringen i 1975, dels på grund af den udeblivende kommercielle succes, og dels fordi Barratt sprang ud som genfødt kristen og ikke kunne forlige det med rollen som rockmusiker. Men Gravy Train siden blevet gjort til genstand for dyrkelse blandt alle dem, der har (gen)fundet interesse for halvfjerdsernes progressive musik. Det har blandt andet medført, at gruppen fik udgivet opsamlingspladen Strength of a Dream, der udkom i 2006. Pladen rummer bandets to sidste album – Second Birth (1973) og Starcase to the Day (1974) – i deres fulde længde. Derudover indholder den sjældne singlenumre og hidtil uudgivet materiale, som skulle have været med på et femte album, der aldrig blev til noget.

Som et kuriosum kan det tilføjes, at bandet efter sigende har spillet i Tivoli under overværelse af den kongelige familie. Jeg har ikke kunnet finde nærmere detaljer om denne hændelse. I øvrigt forlyder det, at Gravy Train er blevet gendannet og er i studiet for at indspille ny materiale.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

217 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62