For gammel til rock!?
10. marts 2019https://youtu.be/QFP7w2rC8W4
marts 2019 arkiv
Født i USA
10. marts 2019
The first kick I took was when I hit the ground
End up like a dog that’s been beat too much
Till you spend half your life just covering up
End up like a dog that’s been beat too much
Till you spend half your life just covering up
Born in the U.S.A., I was born in the U.S.A.
I was born in the U.S.A., born in the U.S.A.
I was born in the U.S.A., born in the U.S.A.
Got in a little hometown jam
So they put a rifle in my hand
Sent me off to a foreign land
To go and kill the yellow man
So they put a rifle in my hand
Sent me off to a foreign land
To go and kill the yellow man
Born in the U.S.A., I was born in the U.S.A.
Born in the U.S.A., born in the U.S.A.
Born in the U.S.A., born in the U.S.A.
Come back home to the refinery
Hiring man said “son if it was up to me”
Went down to see my V.A. man
He said “son, don’t you understand”
Hiring man said “son if it was up to me”
Went down to see my V.A. man
He said “son, don’t you understand”
I had a brother at Khe Sahn
Fighting off the Viet Cong
They’re still there, he’s all gone
Fighting off the Viet Cong
They’re still there, he’s all gone
He had a woman he loved in Saigon
I got a picture of him in her arms now
I got a picture of him in her arms now
Down in the shadow of the penitentiary
Out by the gas fires of the refinery
I’m ten years burning down the road
Nowhere to run ain’t got nowhere to go
Out by the gas fires of the refinery
I’m ten years burning down the road
Nowhere to run ain’t got nowhere to go
Born in the U.S.A., I was born in the U.S.A.
Born in the U.S.A., I’m a long gone daddy in the U.S.A.
Born in the U.S.A., born in the U.S.A.
Born in the U.S.A., I’m a cool rocking daddy in the U.S.A.
Born in the U.S.A., I’m a long gone daddy in the U.S.A.
Born in the U.S.A., born in the U.S.A.
Born in the U.S.A., I’m a cool rocking daddy in the U.S.A.
Sangen er nok en af Bruce Springsteens bedst kendte. Og også en af de mest misforståede. Den bruges ofte officielt som en slags USA-hymne, men den er langt fra den America-first-selvhævdelse, der er en næsten obligatorisk del af det officielle USAs selviscenesættelse. Man hører omkvædet, men glemmer resten af sangen, hvis man da overhovedet har lyttet til den…
Sangen er snarere en af de sange, der er utænkelig uden en underklassehelt som Woody Guthrie, Pete Seeger og andre “underdogs”, der fortalte om livet på bunden af Amerika.
Og den side af “Born in the USA” kommer måske allerbedst til udtryk på den nøgne udgave, som Springsteen leverer i sin optræden på Broadway. Her er vi milevidt fra det billede, vi fik på sangens oprindelige singlepladecover med en muskuløs, ung spradebasse med guitar foran stars and stripes. Væk er lyden af stort rockorkester. Der er skåret lige og helt ind til benet.
Et nyt bekendtskab: Joanna Connor Band
9. marts 2019Tipitina
9. marts 2019I forbindelse med indspilningen af albummet Venus and Mars opholdt Paul McCartney og Wings sig en månedstid i New Orleans. Og for at fejre indspilningen inviterede McCArtney en del af de lokale musikere – bl.a. The Meters og Professor Longhair – med til en fest, hvor musikken blev optaget på bånd og senere udsendt på plade. Denne plade genudsendes nu under den oprindelige titel Live on the Queen Mary. Hvis man er til New Orleans, så bør man unde sig at lytte til den.
John Cale – 77
9. marts 2019Apropos dagen i dag: Robert Crumb
8. marts 2019
“I don’t even look at women any more,” said Crumb in New York. “I try not to even think about women any more. It helps that I’m now 75 years old and am no longer a slave to a raging libido.” (Robert Crumb)
Mange efterkrigsgenerationer har et nært forhold til amerikanske tegneserier, fx dem fra Marvel og DC. Med tegneseriesuperhelte og lignende. Det er dem, der pt. filmatiseres i stor stil. – Selv har jeg aldrig været fanget ind af det univers, selv om jeg har set en del af filmatiseringerne. Jeg har mere været til klassiske tegneseriestriber, som dem, der blev trykt i aviserne og ugebladene. Knold og Tot, Jens Lyn, Mads og Misse og den slags. Og så – siden sidst i tresserne – Robert Crumb.
Crumb var – og er – et kulturelt modstykke til såvel superheltene som de andre nævnte, småborgerlige serier. Hos Crumb var det det rebelske, outrerede, Rasmus-Modsatske, politisk ukorrekte og moralsk stødende, der var i højsædet. Hans kvindesyn ville ikke falde i god jord hos mange af nutidens feminister. Han tegnede kvinder med udgangspunkt i sin egen ustyrlige appetit på kvinder med store røve og kraftige ben. Og han lod hånt om, hvad der var takt og tone i offentligheden, for han opererede i undergrunden. Tressernes frigørelsesbevægelser var hans rette element, selv om han hverken var hippie eller ungdomsoprører.
Nu er han blevet 75 år og har lagt kvindetegneriet på hylden, som citatet ovenfor pointerer. Desværre, for jeg synes han var et vigtigt og væsentligt korrektiv til hele #meetoo-pænheden og -korrektheden.
Jolene
8. marts 2019Det kan næppe være en tilfældighed – eller måske er det netop en tilfældighed – at der kom en gammel plade med Dolly Parton på kvindernes kampdag. For hun er – og har – været feminist på sin egen måde. Ikke til fals for enhver #meetoo-tendens og bestemt heller ikke tilbøjelig til at droppe alle sider af den gamle kvinderolle. Allerede i sangen “Jolene”, som John Lennon holdt meget af, er hun røget i totterne på en anden kvinde i kampen om en mand. Tja.
8. marts – kvindernes internationale kampdag
8. marts 2019
Greta Thunberg, pigen der har sat en skolestrejke for klimaet-bevægelse i gang over hele kloden tweeter disse fornuftige ord:
“Nowhere in the world today women and men are equal The more I read about the climate crisis the more I realise how crucial feminism is. We can’t live in a sustainable world unless all genders and people are treated equally”
Nej, klimaproblemer, ulighed, demokratisk underskud og mange andre at tidens tunge problemer kan ikke adskilles. Problemerne hænger sammen. Ingen kvindekamp uden klassekamp, som halvfjerdserfeminister sagde. At kæmpe for lighed for alle er at kæmpe for en bedre og anderledes verden end den eksisterende. God kampdag til alle feminister M/K+.
50: The Who “Pinball Wizard”
7. marts 2019https://www.youtube.com/watch?v=UFrDpx7zLtA
Singlen “Pinball Wizard”/ “Dogs (part 2)” runder de 50 i dag. Den var forløberen til Whos hoved- og mesterværk Tommy, der udsendtes senere – i maj – i 1969. Og hvem husker ikke Elton Johns fortolkning af Pinball Wizard fra filmen…
https://www.youtube.com/watch?v=EK33CY68s1w
Capac anbefaler: Long Line Down – Days Gone By
7. marts 2019
Attituden på det sort-hvide coverfoto på duoen Long LIne Downs debutalbum Days Gone By er ikke til at tage fejl af: Ungdom, vildskab og garagestemning. Og så langt er coveret en nærmest perfekt indgang til de to musikeres musik. For Anders Holms og Martin Christensens musik oser langt væk af at være akkurat lige så ubesmykket, glatproduceret og ‘perfektionistisk’ som fotoet antyder.
Long Line Down spiller musik, der er meget tæt på rødderne, dvs. på den allestedsnærværende blues, som jo er rockens moder, og så en beskidt rock, som vore forfædre og -mødre biksede sammen i garager og kældre tilbage i efterkrigstidens første årtier. Lytter man godt efter – og det anbefales! – kan man spore strejf og spor af andet, fx den kulørte americana.
Selv om Long Line Down kun er en duo får Anders og Martin det optimale ud af deres anstrengelser. Anders synger for med en energi og attitude, der ikke er hverdagskost i dansk rock, og han får også meget ud af sine trommer, der virkerlig fylder godt i lydbilledet og lyder af meget mere, end man kunne forvente. Og Martins guitarspil løfter fint sin rolle med både lyrisk spil (fx i balladen “Sailor’s lullaby”, der afslutter pladeside 1) og bluesy rockvoldsomhed, der ubesværet giver trommemuren et overbevisende modspil. Dertil skal lægges nogle lag af baggrundsvokaler og håndklap m.m., der er med til at udfylde lydbilledet af en duo, der gerne vil lyde af mere, af band.
Days Gone By er sådan en plade, man som gammelt pop- og rockhovede kun kan holde af. En af den slags plader, man altid håber en dag vil ramme grammofonen og minde en om, hvordan det hele begyndte med ungdommelig energi og vildskab, tilsat attitude og fandenivoldskhed. Days Gone By er på den måde en gammeldags plade, der lever højt på at rådyrke de kvaliteter, der altid har været dele af rockens sjæl. Så hvis du er til den slags elementærrock, så skal du kende din besøgelsestid og få fat i den plade – og ellers holde øje med duoens aktiviteter på de danske spillesteder. Hermed varmt anbefalet.
Long Line Down. Days Gone By. Produceret af: Long LIne Down. Early Bird Records. Udkom 1.3.2019
Feminin blues: Samantha Fish
6. marts 2019Næsten ti album har den unge Samantha Fish bag sig. Og alligevel er hun først nu krøbet ud fra under radarens hos mig. Blot et bevis på, at uanset, hvor meget man anstrenger sig, så er det umuligt at få det hele med. Sådan er det bare.
OK Computer
6. marts 2019Så lykkedes det med slid og møje at bliver computerkørende igen. Oven i købet uden at skulle ud og købe nyt grej. Et problem med opstarten (boot) startede det hele. Lille tue vælter et stort læs, som man sagde engang. Heldigvis lykkedes det at redde alle data, selv om jeg ikke havde lavet backup af noget. Men det krævede tid, knofedt og ikke mindst omtanke at nå så langt.
Hul igennem med The Coathangers
5. marts 2019Så lykkedes det, at få retableret noget af computeren og få hul igennem til bloggen. Og det passer fint med, at Atlanta-punkerne i The Coathangers er ved at være albumklare med The Devil you know, hvor de igen sparker røv. For nu at udtrykke det på en måde, de ville kunne forstå og sympatisere med. Her er en fin lille video og forsmag på pladen.
Bloggofon
5. marts 2019Man kan godt blogge fra sin smartphone. Men det er ikke det samme. Så jeg håber computeren genopstår fra de døde snart.
Nej Honky Tonk Woman har ikke noget at gøre med computerproblemer. Men det er den sang der lige nu kører bag min psndebrask.
Sos
4. marts 2019Så stod computeren af. Tid til blogpause .
