Meg Baird på bånd
18. maj 2019Så er hun, Meg Baird, igen på bloggen. I en dugfrisk optagelse fra den newyorkske båndoptagere og samme med kollegaen Mary Lattimore.
18. maj 2019 arkiv
Springsteen – tilbage på sporet?
18. maj 2019Nogle kritikere mener, at Bruce Springsteen har været lidt for tilbageskuende på sine seneste mange plader, og at ham måske har været inde i kunstnerisk krise. Og så er det jo godt, at den kommende plade Western Star synes at korrigere det indtryk. Her er single nr. 2 fra pladen. og den kunne godt gå hen og blive en Springsteen-standard.
Apropos folketingsvalget – kommentar nr. 9
18. maj 2019Taburetkløe. Det kaldte min far den lidelse, som de såkaldte “levebrødspolitikere”, led af. De skulle have en taburet eller stol i folketinget for at få kløen til at gå væk igen. Og som valgkampen skrider frem, så kan man se og mærke, at kampen for at blive siddende på tinge, få politikere til at komme med forslag og ideer, der vil kunne bidrage til denne bliven-sidden. Fx Lars Løkke Rasmussens tanke om en S-V-regering, der skulle kunne holde de såkaldt “yderliggående” partier fra fadet. Eller – senest – Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, der mener at en koalition mellem Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er det eneste rigtige. Sådanne ideer kommer under valgkampen (og ikke før), fordi såvel Venstre som Dansk Folkeparti står til markant tilbagegang i de løbende opinionsmålinger. Og hellere sidde til bords med Fanden selv, end give slip på sin taburet og de privilegier, der følger med, når man er såkaldt folkevalgt. Den slags selvpromoverende ideer kan, efter min opfattelse, kun bidrage til den generelle politikerlede, fordi de undergraver den rest af troværdighed, politikerne endnu har i vælgerdybet.
Musikmagasinernes endeligt
18. maj 2019
Engang, før internettets og mobiltelefonerne tog over, var musikinteresserede henvist til radio, tv og så musikblade, hvis de ville have informationer om, hvad der foregik her og hisset. Siden digitaliseringens ankomst, så er det gået skralt tilbage for alle disse tre medier. I radioen er man – generelt – mest interesseret i at afspille præ-programmerede afspilningslister, på tv har kommercialiseringen og underholdningsimperativet taget over i en grad, at det er undtagelsen, hvis det handler om musikken og dens baggrund – og musikbladene falder som andre store trykte medier på stribe. Nogle få overlever en tid i digital udgave, men mange bukker under, fordi der ikke er læsere nok, som vil betale høje priser for et kvalitetsprodukt. Internettet har jo svar på det hele …eller hur?
Selv om det sårer min pengepung at hoste op med mere end 100 kr for et løssalgseksemplar af et musikblad som fx Mojo, Uncut eller Rolling Stone (af samme grund afstår jeg fra at abonnere), så gør jeg det alligevel en gang i mellem, fordi velskrevet, velresearchet, vidende musikjournalistik ikke er noget man bare finder på nettet. Og det kan løfte ens musikoplevelse fx at læse en grundig artikel om Bob Dylans Rolling Thunder Revue – med interviews med flere af de medvirkende – og indse, at den turné genstartede Dylans karriere på et tidspunkt, hvor den var inde i et dødvande, og forvandlede selve koncertformen for mange kunstnere årene frem. Selv om der selvfølgelig – for det er det altid – er tale om en journalists fortolkning, så er det alligevel sådan en artikel, der rokker ved ens forforståelse af en kunstner, og motivere til, at man selv forsøger at finde svar på mange af de spørgsmål, som fx en Bob Dylans karriere rejser.
Man kan ikke lade være med at tænke over, hvad der vil ske, når alle de store aviser, ugeblade, magasiner engang forsvinder. Hvem og hvad vil så tage over og sørge for gennemresearchede, dybdeborende, analyserende og kritiserende journalistik? Internettet? I hvert fald kan man glæde sig over, at man tilhører en generation, der fik lov til og mulighed for at læse med et stykke hen ad vejen..
