september 2020 arkiv

« Nyere september 2020 indlæg

Toppen af poppen

8. september 2020

https://www.facebook.com/Falchmichael/videos/786801408745940/?t=23

Blind høne finder også et korn. Og det hænder også, at den kommercielle, populistiske tv-kanal TV2 finder på noget, der rammer nogenlunde rent. Det gælder således programserien “Toppen af poppen”, som jeg nu og da har fulgt lidt med i, når der ikke var andet, der kunne friste tv-narkomanen på sendefladen.
Ideen med programmet er enkel. Saml nogle (populære) kunstnere og lad dem fortolke hinandens sange. Altså kopiversioner af gamle, kendte sange. Og det virker jo, når sangene – hvad ofte er tilfældet – er gode. Som fx i ovenstående video, som jeg har lånt fra Michael Falchs Facebookside. Her kaster den vilde trold Annika Aakjær sig over Falchs “De vildeste fugle” til Falchs og de andres åbenbare begejstring. Og til min for den sags skyld. En dristig, vild fortolkning, der får det bedste ud af Falchs tilbagelændede sang. Et korn til TV2, takket være kunstnerne.

Skrevet i Musik | 2 kommentarer »

Tilbage i baggårdens baggård

7. september 2020

Min Fremmedordbog forklarer ordet nostalgi således: “[gr. ‘nostoshjemrejse + a.; dannet 1688 af d. schw. læge Johannes Hofer i “Dissertio medica de Nostalgia oder Heimwehe”… hjemve; vemodig længsel, sentimental,ofte smertelig længsel efter den svundne tid, efter lykkeland; sværmerisk tilbagelængsel.

Jeg er ikke nostalgisk i den vemodige, sentimentale, smertelige forstand, som ordet indebærer. Men jeg kan vældig godt lide at erindre og huske min fortid. Specielt min barndom. Og derfor er det glædeligt for mig, at den bygning, der dannede rammen om mine første 12 år stadigvæk står. Den er ikke revet ned, og stedet er ikke – endnu – forvandlet til moderne byggeri.

Det betyder selvfølgelig ikke, at alt er som i “de gode gamle dage”. Bestemt ikke.

Ovenstående foto har jeg fundet på de mange ejendomsmæglersider, der er. Og det viser bygningen, der rummede mit barndomshjem. Set fra baggården (der lå/ligger bag en lidt større baggård). Vi – mine forældre, mig og (den sidste måned) blandingshunden Jeppe – boede øverst til venstre. Vinduerne længst til venstre gemte mine forældres soveværelse, og vinduerne ved siden af køkkenet. Bortset fra de nye vinduer ligner bygningen helt sig selv. Ganske vist er den lille skorsten, der var i højre side af taget, der ikke mere, men ellers.

Til gengæld har baggården, der var min barndoms legeplads, forandret sig noget. Der var fx ikke fliser dengang. Det var et stort stykke jord med lidt græs. Muren til venstre var væsentligt højere (nåede op til første sal) og tørresnoren fra vores lejlighed var fastgjort derovre. Og bag muren lå et snedkeri. Stakittet til højre var selvfølgelig også et andet, og bag det lå en privat have. Og cirka der, hvor fotografen har stået, var der et højt plankeværk bag hvilken endnu en (større) baggård gemte sig.

Det var ikke og er ikke noget særligt, men sådan et fotografi kan fremkalde dybe erindringer, stemninger og detaljer fra barndommens tid. Og det betyder noget, når man nærmer sig “støvets år”.

 

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Capac anbefaler: Jan Olsen – Secret Love

7. september 2020

Efter et par fine små plader (EP’er) – Fairground og Vagabond Trail – som jeg har anbefalet her i bloggen, så albumdebuterer Jan Olsen med langspilleren Secret Love.

Og heldigvis fortsætter Jan Olsen i det spor, han  har banet med de foregående udgivelser. Det er samme vej, samme sti, han betræder, understreget af at tre af sangene på pladen var med på ep’en fra 2019. Olsen står ved sit musikalske udgangspunkt, der består af personlig sangskrivning med dybe rødder i klassisk rock, blues og folk. Og iklædt et musikalsk udtryk, der ligger langt fra vor tids computergenerede sound og dyrker det analoge, jordnære og hjemmelavede. Gammeldags kunne man også kalde det, forudsat man ikke lægger noget nedsættende i det.

Sangene kredser om et maskulint erfaringsunivers. Fra den  indledende “Bottletower Blues”, der tager sin titel fra en af Dublins mange pubs og fortæller en historie om drikkeriets glæder og sorger, over den Brecht-Weill-Waits-inspirerede “Sados and Psychos”, der tegner et skævt billede af en verden i opløsning til titelsangen “Secret Love” om en endnu ikke helt fuldbyrdet kærlighed, dirrende af forventning, drømme, håb og den altid nagende tvivl.

Jo, med sine ialt otte sange tegner Jan Olsen et  fint, måske lidt altmodisch (igen skal det ikke forstås negativt..), maskulint billede af verden. Jan Olsen står ved den han er og ved den musik, han dyrker og tydeligvis elsker. Et tekstunivers og et musikalsk univers, der helt sikkert peger bagud mod noget af det bedste, vi kender. Waits er nævnt, og andre store mandlige kunstnere kunne nævnes som oplagte indflydelseskilder. Men først og fremmest er Jan Olsen sin egen. Det har han vist med de tre plader, jeg er besiddelse af. Godt nok træder Olsen betrådte stier (af sig selv og andre), men det er med hans helt egne fodaftryk.

Hvis jeg skulle være lidt kæk, ville jeg kalde Secret Love en rigtig mandeplade. En plade, der står ved sin maskulinitet – musikalsk og erfaringsmæssigt. Og det er faktisk lidt rart  i disse kønsforvirrede tider at sidde med den i ørerne og hænderne. Men det betyder ikke – snarere tværtimod – at det kun er en plade for mænd. Det er en plade for alle, der sætter pris på god, traditionsbunden musik og gode sangtekster  fra en mands verden. Hermed varmt anbefalet.

Jan Olsen. Secret Love. Produceret af: Peter Sund. Gateway Music. Udkom 14. august 2020

 

Skrevet i Musik Tagged | En kommentar »

Memento mori

6. september 2020

Man kan let fortabe sig i og på internettet. I dag kom jeg til at trykke på mit eget link til nekrologer. Og blev både lidt nedtrykt og overrasket over, hvor mange navne, der har forladt os i den tid bloggen har kørt. Og så er det jo ikke engang dem alle, kun dem med tagget “nekrolog”. Og trippet førte mig selvfølgelig også forbi afdøde Torben Billes blog og endnu en rutsjetur ad alle de indlæg, hvor han – og tak for det – henviser til mine skriverier. Og så begyndte det hele at køre i ring, sådan som det jo gør derude i cyber space. Ja, hyperlinks kan føre en vidt omkring, og det kan være både fornøjeligt, tidsrøvende og interessant.

Og blandt de mange bortfaldne og savnede var ham her, som stadigvæk har en høj stjerne hos mig:

 

Skrevet i Musik | 2 kommentarer »

Sikke en monoton melodi

6. september 2020

Med hundeparken og Solbjerg i bakspejlet dukkede melodien pludselig op i mit hovede. Først kunne jeg ikke lige komme på teksten, men så efter at have nynnet og fløjtet melodistumpen faldt tiøren (eller hvad det end er, der falder nu om stunder…): Limbo Rock. Kendt fra især Chubby Checkers hitvokaludgave fra 1962, men først indspillet instrumentalt af The Champs (som man kan høre i videoen ovenfor).

Det fortælles, at sessionguitaristen Billy Strange skrev sange på under fem minutter i et væddemål med en ven. De havde hørt en sang på radioen og den fik Strange til at “snerre”, at han kunne skrive en bedre sang på fem minutter. Vennen væddede 100 $ på, at Strange ikke kunne. Men Strange gjorde og fik sine penge. Teksten var monoton, hver linje lød: “What a monotoneous melody”. Med Checkers version fik den så en rigtig tekst og blev altså et rigtig hit, der kastede endnu flere penge af til Strange. Siden er den blevet kopieret af rigtig mange kunstnre – lige fra  Herp Albert & Tijuana Brass til en række mindre kendte reggaekunstnere.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Flasker det sig? Om genbrug af flasker m.m.

5. september 2020

Dette indlæg skulle egentlig have været brokkeri nr. 3 i rækken. Men trangen til at brokke sig forsvandt, inden jeg satte mig til tastaturet.

Men historien er som følger. Her in casa er det min opgave som regel at aflevere pantflasker og andet -glas. Og jeg har, fordi det ikke ligefrem er en opgave, der lægger mig meget på sinde, gjort det til et job, jeg udfører, når vi har fyldt en stor affaldssæk. Så tager jeg vores lille bil og kører til den nærliggende Coop-forretning, hvor der er et særligt rum til den slags.

I dette rum er der to flaskemaskiner. Det er langt fra i overensstemmelse med behovet for aflevering af returglas. Enhver med kendskab til fænomenet ved, at maskinerne ofte volder problemer og går i står. I dag var den ene maskine stået helt af, uden udsigt til snarlig reparation. Og ved den anden stod to, yngre mænd med rigtig mange flasker. Og så står man i dilemmaet: Køre hjem med uforettet sag eller være tålmodig og holde ud til det bliver ens tur. Jeg har for længst lagt mig fast på sidste udvej. Jeg venter, tålmodigt, til det bliver min tur og håber at maskinen ikke står af undervejs.

Heldigvis var de to unge mænd, og den småbørnsfar, der kom efter mig med en klapvogn fuld af flasker (“Min kone er gået ind sammen med barnet for at handle…”), i godt humør og det betød, at vi tog situationen med stoisk ro, samtidig med at vi blev enige om, at fænomenet “flaskedrenge” var savnet, måske endda et forsvundet fag (!?), og at det var weekend og ‘det går nok alligevel’. Og det gjorde det da. Det lykkedes omsider at komme af med alle flaskerne, få en bon og komme videre.

Men eftertanken var der:  Vi vil alle – inklusive Coop – være grønne og bæredygtige. Men i praksis har man svært ved at leve op til en så almindelig foreteelse som det at aflevere flasker. Et eksempel på, hvor langt der er fra tanke til handling. Med de teknologiske muligheder, der er nu om stunder, burde det være en smal sag at gøre flaskeaflevering til alt andet end et problem.

Nå, men butikken havde et godt tilbud på en drikkelig whisky. Så kan man jo trøste sig lidt med et glas senere i aften.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Fra Schlager til Beat – Fra Karina til Uschi

5. september 2020

Der er stadigvæk mange unge, der drømmer om at blive ‘noget ved musikken’. Sådan var det også for en ung Uschi Nerke, der begyndte sin rejse med tysk schlagerpop som “Karina”. Men det var ikke den vej, der skulle gøre Uschi berømt. Nej, men singleudspillet banede vejen for en karriere som tv-vært (eller som tyskerne siger: Moderatorin) for Beat-Club og Musikladen.

PS. På singlen bliver Uschi bakket op af Werner Last og hans orkester. KaI Werner Last var sammen med sine brødre Robert og James (Hans) Last en af de mest indflydelsesrige bigbandledere i efterkrigens Tyskland.  Især James Last fik også en kæmpestor fanskare i Danmark.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Genbrugspunktum: Lou Reed – Berlin

4. september 2020

Det var ikke kun Woodstockfilmen, der kom ned i rygsækken. Også Julian Schnabels filmatisering af Lou Reeds optræden på St. Ann’s Warehouse, Brooklyn, i 2006 med albummet “Berlin”. En optagelse jeg længe har haft på min indre ønskeliste over liveoptagelser. Og nu kom den så. Oven i købet plomberet og i plastik med plomberingsmærke fra hedengangne Stereo Studio og til kr. 5. Så kan man godt føle sig bare lidt heldig.

 

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

I F Lyseng Fodbold vs. Hobro

3. september 2020

Som jeg har lovet mig selv, vil jeg gerne fremhæve, når det lykkes DR at løfte public service-idealet en smule. Og det gjorde det i går, hvor DR viste pokalkampen mellem IF Lyseng Fodbold (Danmarkseriehold med ambitioner) og Hobro (1. divisionshold og nedrykker fra Superligaen). Og det er i sig selv et fremskridt på public service-området at DR ikke alene viser en kamp fra pokalturneringen, men samtidig benytter lejligheden til at præsentere en stor amatøridrætsforenings fodboldafdeling med interviews af trænere, spillere, tilhængere og frivillige. Deter vitalt og vigtigt at DR-Sporten, der ellers har en tydelig tilbøjelighed for at fokusere på elitesporten, kigger ud over Valby Bakke og ud over deres egen efterhånden noget indskrænkede journalistiske horisont mod den folkelige, regionale, provinsielle idræt, der jo er eliteidrættens vækstlag (hvilket også flere gange blev fremhævet), men først og fremmest vigtig i sig selv i kraft af et imponerende engagement og kammeratskab. Så lad andre kanaler om at dyrke Lionel Messi, Champions League osv. DR er her på rette spor.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Woodstock spøger stadigvæk…

3. september 2020

Woodstock-festivalen spøger stadigvæk i mit hovede, selv om jeg for længst er færdig med bogen om vejen til Woodstock. I går i genbrugsshoppen fandt jeg således filmen om Woodstock i den såkaldte Director’s Cut-udgave. 5 kr.

 

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Genbrugsfangst: Björn Afzelius

2. september 2020

Måske var det, fordi morgenturen med hunden var blevet til en formiddagstur i stedet, fordi jeg for en gangs skyld havde glemt at sætte vækkeuret til og derfor sov sødeligt for længe. Men i hvert fald skulle hunden kompenseres for ejerens syvsoveri og det gjorde turen lidt længere, med den konsekvens, at vi både kom bagom den lokale kirke (hvor der sjældent kommer nogen) og forbi den lokale genbrugsbutik. Og sandt at sige, så kommer jeg for sjældent forbi den lille butik, der bestyres af nogle festlige, frivillige damer. Jeg har faktisk gået med overvejelser om at kigge deres genbrugstøj igennem. Det kunne jo være, at nogen i min størrelse også har afleveret noget brugbart.

Men i dag kom jeg så forbi og straks faldt mit blik på nogle DVD’er og CD’er, der stod uden for butikken. Som oftest er de medier, der sælges opsamlinger (Absolut Music og lignende), dansktop og forglemmelig pop. Men i dag stod der hele to album med Björn Afzelius, som jeg kun har i min samling i forbindelse med Hoola-bandolaa-band. Opsamlingen Definitivt (1998) og hans vel nok største succes herhjemme Tusen Biter (1990) med hans fortolkning af Anne Linnets sang. Dertil skal lægges Eric Claptons tolvte soloalbum From the Cradle (1994), hvor han spiller coverversioner af gamle bluesklassikere. I øvrigt det eneste album, der har nået førstepladsen på den engelske hitliste. Og for en stykpris af 5 kroner, så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at få dem med hjem i rygsækken. Hverdagens små glæder.

 

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

DB Radio: Crazy Glitzy Cool

1. september 2020

Here’s a genre that has emerged in the last 20 years or so- and continues to gather steam. Fractured rhythm, stuttering vocals, beats that sound like something (or someone) falling down stairs. “Computer” sounds, sliced and diced. Languages. Textures. Artificiality. Brief and to the point.

But what does it mean? What does it say about us, about the state of things, that this kind of music has happened? It’s absurd, humorous, unsentimental. In this music we are the machines, but the machines are broken. More than ever gadgets and the web are extensions of ourselves- we penetrate them and they penetrate us…like some sick Cronenberg movie…and here is a musical expression of what that feels like.

-David Byrne

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Pictures of Lily – en tv-premiere

1. september 2020

En klassisk optagelse fra min barn- og ungdoms Beat-Club, hvor Uschi Nerke(-Petersen) – vært på programmet fra 1965-1972, derefter på Musikladen til 1978 – fortæller, at The Who egentlig skulle have spillet “My Generation”, men foretrak at levere deres nye single “Pictures of Lily”. Vi skriver den 19.04. 1967.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Corona og trafik – mere brokkeri

1. september 2020

Medens jeg cyklede op ad bakken på Jyllands Alle (på min hustrus el-cykel) i sporet på en ung, slank, veltrænet mand på racercykel pønsede jeg allerede på dette indlæg. Jeg har været en tur (cirka den månedlige) ind i den centrale Århus for at ordne tre små indkøb. Og det er i sig selv intet problem at cykle rundt i Århus, hvis man er stedskendt. Århus er stadigvæk en cykelby, hvor cyklisterne har relativt gode trafikale vilkår.

Men på et punkt står det rigtig sløjt til. Cykelparkering. Der er områder til cykler, fx ved banegården, ved banegraven, ved Bruuns Galleri og op ad Strøget. Men, men, der er overfyldt i en grad, man har svært ved at beskrive. Man skal opleve det, gerne medbringende sin egen cykel, som man så har umådeligt svært ved at få parkeret nogetsteds. Problemet hænger utvivlsomt sammen med at flere – måske ansporet af coronarestriktionerne i den offentlige trafik – tager cyklen ind  til byen, og sammen med manglende offentlig opmærksomhed på netop den problemstilling, som de mangelfulde parkeringsforhold udgør i 2020. Og måske afspejler dette lille tohjulede problem i virkeligheden et større problem, nemlig at trafikreguleringern i Århus midtby lader meget tilbage at ønske. Der er for mange biler, for mange cykler, for ringe offentlig transport – og for dårlig offentlig planlægning.

Og ja, Jacques Tati forudså allerede i 1971 det trafikale helvede, vi er endt i…

 

Skrevet i Musik | 2 kommentarer »