april 2021 arkiv

Petula Clark synger Queen

3. april 2021

Jeg faldt helt tilfældigt over denne sang med Petula Clark. Jeg kendte den ikke, men blev mindet om, hvilken fortræffelig popsangerinde Petula Clark (der nu er 88 år) har været og om, hvor mange af hendes sange, jeg ikke har lyttet til. Hendes diskografi er da også overvældende stor.

Det er ikke en rigtig  coverversion. Clark er langt fra Freddie Mercurys særligt dekadente stemme, men hun gør sangen til sin helt egen og synger – efter min mening – fortryllende dejligt.

50: The Kinks – Percy

2. april 2021

Lydsporet til filmen Percy blev endnu en af Ray Davies’ og the Kinks’ mindre succesfulde udspil. Og måske forklarer sammenhængen noget om den manglende effekt. Musikken på pladen er lydsporet til den britiske komedie Percy, der handler om den unge mand Edwin (spillet af Hywell Bennett), der rammes af en nedfaldende mand fra en bygning, hvorved Edwin får sin penis ødelagt. Derfor får Edwin verdens første penistransplantation. Han overtager den faldende og senere døde mands store penis, og den får navnet Percy. Den afdøde mand var en skørtejæger og dameven, og udstyret med Percy får Edwin nu succes hos damerne. Det ender dog med, at han gifter sig med donorens forsømte kone.

Jeg ved ikke om denne filmiske sammenhæng forklarer pladens manglende gennemslagskraft. Og noget andet er, at albummet slet ikke udkom i USA (som The Kinks som bekendt var udelukket fra i en længere periode). Men heller ikke i hjemlandet gjorde pladen sig på hitlisterne, selv om den kom både som LP, EP og single. Forklaringen er måske, som så ofte med The Kinks’ mindre successer, at Ray Davies og Kinks som altid gik deres egne veje, hvorved det enten ramte ved siden af tidsånden eller var forud for deres samtid. Og sjovt nok så blev filmen et stor succes i England i 1971 som den ottende mest sete biograffilm det år.

Set og ikke mindst hørt (lyttet) i bagklogskabens lys, så er det et overset album, der desværre er kommet til at stå i skyggen af forløberen Lola og efterfølgeren Muswell Hillbillies. Solide sange og – ikke mindst – instrumentalnumre (bl.a. en herlig orgeldomineret udgave af sangen “Lola”) og et enkelt nummer, hvor bassisten John Dalton synger for og laver en herlig, vellykket Elvis-imitation (Willesden Green).

Men siden er albummet kommet i flere nye, udvidede udgaver som tegn på, at albummet med tiden har vundet flere lyttere, hvilket er helt fortjent.

50: Blast Furnace

2. april 2021

Blast Furnace var Tom McEwan, Thor Backhausen, Niels Vangkilde og Arne Würgler. Og de fik kun indspillet et album, det med mr. Bobo på forsiden. Blast Furnace eksisterede kun godt og vel et år – 1971-72, hvor de indspillede en single og så albummet, der fylder 50. Derefter fortsatte Würgler et samarbejde med Benny Holst og de andre fortsatte i det reorganiserede Culpeper’s Orchard.

Pladen er noget af det bedste progressive rock, der kom ud af halvfjerdserne, og den fortjener at blive genoptrykt mere end tilfældet har været.

Paul, Iris og sangene

1. april 2021

Fotografiet ovenfor skal uden tvivl illudere nogle franske can-can-piger sammen med den franske kunstner og tegner Henri de Toulouse-Lautrec. Men det er en opstilling lavet mange år efter.

Læg dog mærke til pigen helt til venstre. Hun er ikke en hvem-som-helst. Det er nemlig Iris Caldwell. Og hvem er så hun, vil du måske spørge eller tænke?!  Navnet siger måske ikke så meget, men Iris Caldwell var Beatle-George Harrisons første kæreste. Beatles-arkæologen Mark Lewisohn fortæller i historien i første del af sit store bogværk om The Beatles Tune in.

Vi befinder os året 1958. The Quarry Men (forløberen for The Beatles) spiller i The Cavern i Liverpool. Og det er i tiden lige før George Harrison bliver indlemmet i The Beatles. En aften havde en ven af gruppen inviteret sin veninde Ann ud og bagefter spurgt, om de skulle gå i byen igen sammen. Hvortil hun svarede “Kun hvis du kan finde en ven til min veninde”. Og det var sådan George, der var knap 15 år, mødte Iris Caldwell, der var næsten 14 år gammel. Og efter to-tre stævnemøder tog Iris George med hjem til sine forældre. Og George var den første fyr, der kyssede Iris. Og det husker hun tydeligt den dag i dag.

Men ikke nok med det. Iris var søster til Rory Storm, i hvis gruppe Ringo Starr spillede trommer, og senere – 1962 – blev hun også kæreste med Paul McCartney. Til Lewisohn fortæller Iris, at Paul var mere interesseret i hende – der beskrives som en ‘vittig, køn, blond’, dansetosset søster til Rory – end hun var i ham. Hun var ikke rigtig interesseret i en ‘tup-pence-ha’penny’-guitarist (vi kan måske fordanske det til: en 25øres-guitarist)  fra en Liverpoolgruppe. I øvrigt var hun i gang med en karriere som danserinde (jf. fotoet ovenfor) og havde hemmelige stævnemøder med en af tidens popstjerner, Frank Ifield. Men det holdt hende altså ikke tilbage fra at have stævnemøder med Paul også. Joh Lennon kritiserede Paul for at køre et parløb med Frank Ifield, der var noget ældre end Paul.

Men der er mere til den historie. For Iris inspirerede Paul til at skrive en af de tidligste store Beatles-numre, nemlig “I saw her standing there”. Avisen The Mirror fortalte historien i 2012, hvor de interviewede Iris.

Iris var lige fyldt 17 og havde fået en invitation til at komme og demonstrere, hvordan man dansede The Twist ved et arrangement i Liverpool. Musikken blev leveret af et lokalt orkester – The Beatles. Og synet af den smækre Iris i kort nederdel, lange ben med fiskenetstrømper og højhælede sko inspirerede Paul til at skrive sangen, da han kom hjem. The Mirror hævder også, at hun senere – da forholdet til hende var slut – inspirerede ham til at skrive “Yesterday”. Sandt eller ikke (The MIrrors oplysninger bygger på Iris’ egne ord), i hvert fald har hun været inspirerende for den unge Paul.

[Iris Fenton]

“Well, she was just 17, you know what I mean, and the way she looked was way beyond compare, so how could I dance with another, when I saw her standing there.”

Men Iris’ forhold til musikken stopper ikke med the Beatles. Senere blev hun gift med sangeren Bernard Jewry, der først blev kendt som Shane Fenton (and the Fentones) og i halvfjerdserne som Alvin Stardust. En pige der blev noget ved musikken, selv om hun gjorde danse til sin karriere- og levevej.