Karakteristikken er ikke min, men skyldes The Quietus. Jeg synes dog at den rammer ganske godt på denne rå sag, der sagtens kan sparke min weekend i gang.
Bag kunstnernavnet Girl in Red gemmer sig norske, 22-årige Marie Ulven Ringheim, der synger om psykiske problemer og ‘queer’-kærlighedsproblemer og iscenesætter det hele i organisk, stilistisk hybrid musikalsk klædedragt. The Cut har et interview med den unge kunstnerinde – her.
Det kan ikke gå helt galt, når man bakkes op af Booker T. and the MGs, The Memphis Horns og et dusin af de bedste sessionmusikere og -sangere, der kan opdrives. Jovist fandt Rod Stewart afløsere for The Faces.
Jeg holder meget af at se sport på tv. Alt fra kvindefodbold til store stævner som OL og VM. Og ingen tvivl om, at sport – både den folkelige og den elitære – udgør en meget vigtig del af kulturlivet. Når det er sagt, så er elitesporten også på godt og ondt en del af samfundet. Spundet ind i et økonomisk system, hvor sportsgrenene fungerer som opmærksomhedsskabende reklamesøjler for alkens handel og vandel – og hvor de udøvende i stor stil blive bærere af samfundsmæssige “værdier” – lige fra dyrkelse af konkurrenceelementet over dyrkelse af individet til dyrkelse af det nationale. Og som konsekvens af denne indfletning og den tidsaktuelle dyrkelse af enkeltindividet, så bliver eliteidrættens udøvere ofte gjort til mediemæssige halvguder på linje med de kongelige og andre af medieverdenens koryfæer (skuespillere, journalister osv. ).
Hvor uheldig denne dyrkelse af sportens udøvere er fik vi i forgangne uge et fin illustration af. Den danske badmintonspiller Victor Axelsen deltog i en konkurrence i Ukraine, hvor han uheldigvis blev inficeret med corona og følgelig måtte i isolation. Begivenheden blev af pressen brugt som et slet skjult argument for, at myndigheder skulle vaccinere sportsudøverne før andre i den nationale vaccinationsplan. Heldigvis lykkedes det regeringens talsmænd at holde fast i den nationale plan rationalitet, at den er konstrueret ud fra et sundhedssynspunkt, hvor adgangen til vaccine er bestemt af, hvor sårbar, man formodes at være. Altså, at de kronisk syge fx kommer før de gamle og så fremdeles. Og jeg mener, at det er den helt rigtigt prioritering, og at der ikke er plads til privilegering af særlige grupper, fx atleter, der skal til OL. Hvis først man åbner op for sådan en undtagelse, så risikerer man at hele grundlaget for vaccineplanen smuldrer bort.
Derfor er det forstemmende og stærkt kritisabelt, at den olympiske komité OIC i samarbejde med det private firma for vaccineproduktion Pfizer nu har meldt ud, at alle OL-deltagere kan bliver vaccineret. Man kan kun håbe på, at de enkelte stater siger fra over for en sådan indblanding i coronapandemibekæmpelsen. Med nyheden udviser OIC en grad af selvoptagethed og arrogance, der nærmest er i modstrid mod de olympiske idealer, og demonstrerer, hvor langt den store organisation er kommet fra det folkelige og demokratiske.
I slutningen af april og starten af maj i 1971 udkom der en masse albums. Doobie Brothers og Thin Lizzy pladedebuterede. Det samme gjorde det lidt glemte jazz-fusionsband Chase. Procol Harum udsendte deres femte album Broken Barricades, det sidste med Robin Trower på guitar. John ‘Lovin Spoonful’ Sebastian fik udsendt live-albummet Cheapo Cheapo Productions Presents Real Live John Sebastian. Det psykedeliske band Pearls before Swine kom med deres femmer City of Gold. Og The Nice takkede af med Elegy. Det samme gjorde hårdtslående Blue Cheer med Oh! Pleasant Hope. Captain Beefheart fik omsider udsendte nogle 1967-indspilninger under titlen Mirror Man. Leon Russel udkom med Leon Russel and the Shelter People og The Rascals med deres sjette album Peaceful World. Og det er kun toppen af det udbud, der mødte pladekøberne omkring den 1. maj 1971. Man kunne slet ikke følge med…
Så er vaccinationen i gang. Første stik. En slags mærkedag i coronapandemien.
Køen var alenlang, men alle bar mundbind, holdt pæn afstand og det gik hurtigt med at komme frem til vaccinationscellerne. Og lige så hurtigt at få det lille stik. “Nu stikker jeg”, sagde damen. Og jeg tænkte, hvornår kommer det stik så, men mærkede det ikke. Stor ståhej for sådan et lille prik, men perspektiverne er lovende. Den 18 juni kan jeg få et coronapas med de muligheder det giver. Og husk nu: Vi gør det for hinandens skyld.
Opdatering 5/4: Ingen bivirkninger. Men jeg var lidt øm på indstikstedet her til morgen, men det skyldtes, at jeg havde ligget på den skulder det meste af natten. Ømheden var væk efter morgenbadet. Men kom så igen senere på dagen, men det var, hvad jeg havde fået stillet i udsigt af hende vaccinationsdamen. Du vil nok blive lidt øm der, hvor jeg har stukket dig. Ja, lidt, meget lidt øm…
Optagelsen af Princes guitarekvilibrisme i forbindelse med George Harrisons post-hume introduktion til Rock and Roll Hall of Fame i 2004 er blevet en kultscene blandt rockfans. Og med god grund. Jeg har også haft den oppe på bloggen før, og gør det gerne igen, nu hvor produceren af optagelsen, Joel Gallen, har været inde over og lave en såkaldt Director’s Cut-udgave, hvor der er lagt noget til og rettet på nogle småfejl. Og Princes nonchalante kommen ind og demonstrere sine evner som guitarist tager stadigvæk kegler. Her mødes Harrison og Jimi Hendrix i den lille Princes store udfoldelser. Jeg er sikker på, at George Harrison ville have elsket den optræden, hvis han havde været i live.
Apropos guitarister, så er det påfaldende, at guitaristen til venstre på scenen – ham med kasketten – som faktisk er den, der spiller George Harrisons (nej, Eric Claptons….) stykke ikke nævnes. Jeg kan genkende hans ansigt, men navnet er væk. Vender tilbage, når det dukker op, for han fortjener i det mindste at blive nævnt. (Mine læsere vidste selvfølgelig godt, at manden er multiinstrumentalisten Marc Mann, der bl.a. er kendt fra Electric Light Orchestra, ELO).
I øvrigt er der mange, der har undret sig – i hvert fald bemærket – at Prince bare forlader scenen efter sin præstation i den oprindelige video. Den nyredigerede udgave bekræfter rygtet om, at Prince forlod scenen inden publikums hyldest. Lynne, Petty og de andre modtager hyldesten, medens Prince går og forsvinder ud i natten. Måske er det sådan man i virkeligheden hylder manden, der skulle introduceres i berømmelsens haller: George Harrison!? Det kunne godt ligne Prince at tænke sådan.
Hvem havde lige set det komme? I en alder af 80 år har den gamle walisiske trussetyv Tom Jones indtaget førstepladsen på den officielle britiske albumhitliste med sit seneste udspil Surroundet by time. Og gør dermed fordommen om, at kun hip hop og moderne digitaliseret pop kan gøre sig ude blandt lytterne. Og så viser det, at ikke kun Rod Stewart kan gøre krav på rangen som verdens bedste mandlige pop- og rocksanger. Tom kan også…
I øvrigt havde Klaus Lynggaard en begejstret anmeldelse af pladen i det seneste nummer af Weekendavisen.
I sin forhåndsoptagede 1.maj-tale bruger Mette Frederiksen meget krudt på, at coronapandemien i Danmark er under kontrol og at der er lys i enden af tunellen. Skal man være venlig over for den socialdemokratiske formand, så er det godt, at hun efter at have omtalt frisøren og det glemte kram også nævner, at det er Fælleskabet, der har båret os igennem de seneste to års coronapandemi. For det er jo nok den vigtigste lære, vi kan drage af mødet med coronavarianterne.
Hvis ikke vi havde stået sammen (og her ser vi bort fra alle fjolserne, der ikke kan eller vil være med) og bakket op om alle de tiltag til smittebekæmpelse, som myndighederne er kommet med, så kunne situationen have været af indiske dimensioner. Og man kan kun ønske at den erfaring, der alt for let bliver glemt i euforien over en nyskænket fadøl på det lokale værtshus eller en billet til fodboldstadion, vil blive fastholdt i socialdemokratens fremtidige politik.
Hvad enten det gælder sygeplejerskernes kamp for en løn, der passer lønniveauet i det offentlige, de syriske flygtninge, der står foran udsendelse til undertrykkelse, tortur og død i deres gamle hjemland, klimakampen, hvor landbruget ikke skal slippe med indholdstomme ønsker om ny energieffektiv produktion, men skal udsættes for en regulær omlægning og så videre. Kan og vil socialdemokraterne feje års konsensus- og midtsøgende, nyliberalistisk sværmende politik af tavlen og finde tilbage til fortidens forståelse af fælleskab og solidaritet? Det kan kun tiden viser. God 1. maj.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
