8. februar 2022 arkiv

Nulle – Elith Nykjær Jørgensen – fylder 85

8. februar 2022

Hvis man har været så heldig at opleve DRs børne- og ungdomstv i halvfjerdserne vil man sikkert kende Nulle, Elith Nykjær Jørgensen. Mest kendt som jazzmusiker i mange sammenhænge, men også som tv-mand, hvor han bl.a. var med til at ødelægge julen for nogle med hans og Poul Nesgaards “Jul og grønne skove”, der for andre står som et højdepunkt af original, anarkistisk, antiautoritær fortolkning af en julekalender. Også “Hullet i jorden” var med til at gøre de to til syndebukke for DRs påståede venstreorienterede fordrejning.

Nulle var oprindeligt ansat som rekvisitør på DR, men droppede jobbet for at hellige sig musikkens og livet som freelancemedarbejder. Det gik vist meget godt, og i dag fylder Nulle 85 år.

Doo wop: I’m so young – original og covers

8. februar 2022

The Students lavede “I’m so young” i 1958. Den blev ikke noget hit, men sangen er siden blevet planket flere gange. Fx af Dell Vikings og Rosie and the Originals

Og mest kendt er måske Beach Boys’ udgave fra  1965 (Beach Boys Today).

Og hvilken er mon bedst? Jeg synes, at originalen med Leroy Kings smukke vokal er svær at overgå.

Dion – Doo Wop

8. februar 2022

Det var ikke kun bluesen, der var rockens rødder. Også doo wop, acapellasang, var en stilart, der var meget populær før vi fik Elvis, Chuck Berry, Little Richards osv. Og en stilart, der har været betydningsfuld for mange senere kunstnere, fx Beach Boys og Beatles. Her er det Dion Dimucci, der diverterer med lidt doo wop, som bedstefædrene lavede den…

[Video indlejret fra Facebook]