Den 4. maj
4. maj 2010
I dag er det 65 år siden, der blev sat et punktum for den tyske besættelse af Danmark. Tyskerne havde kapituleret på Lüneburger Heide, frihedsbudskabet lød og for en kort stund berusedes mange danskere af den nyvundne frihed. Jeg blev først født et lille årti efter denne dag, men i min familie fik besættelsestiden nærmest en mytologisk status. I såvel min fars som min mors ungdomsomgangskreds var der relationer til modstandsfolkene. Min farmor havde i en menneskealder været lotte og havde aner i det sønderjyske område. Og i mange år frem blev der troligt sat stearinlys i vindueskarmen på denne dags aften – som symbol på befrielsen.
Jeg er ret sikker på, at jeg ikke vil se stearinlys i vindueskarmene i aften på min vej til og fra arbejde. Og man – specielt unge – vil ikke engang tænke over denne dato. For besættelsen er ikke længere en obligatorisk del af almendannelsen. Ja, det er i det hele taget ikke muligt at tale om almen dannelse længere. Skal man beklage denne udvikling? Det synes jeg. For et centralt argument for det EU, vi i dag er medlem af, er, at vi i fremtiden skal undgå den situation, Europa kom i med 2. Verdenskrig. Og vi kan kun undgå det, hvis vi husker, hvad der skete.
Fotoet ovenfor er hentet fra Nationalmuseets arkiv og viser politi- og modstandsfolk med en arrestant den 4. maj 1945.
4. maj 2010 kl. 11:46
Det, er faktisk også den historieløse ungdom, der gør, at jeg mener at dage, som eksempelvis store bededag burde rives ud af kalenderen og i stedet gøre plads til en dag, som i dag og ikke mindst dagen for vores grundlov. Det er om noget dansk, hvis jeg endelig skal bruge det udtryk og som fortæller noget om nationens historie og dens bevægelse i udviklingen. Det gør helligdagene, hvor der fejres noget fra kristendommen altså ikke. Kristendommen er importeret fra mellemøsten og har som sådan ikke noget med os at gøre. Selvom at fanatikerne i DF prøver og gøre danskerne opmærksomme på at vi som nation har patent på denne religion, der i den grad ikke har meget med det demokrati som vi ellers er så glade for at hylde her hjemme.
4. maj 2010 kl. 11:53
@Kenni: De seneste dages absurde nazi-kort-debat viser med krystalklarhed, at også nogle af dem, der er gamle nok til at huske, åbenbart har glemt nazismens alvor. Og jeg er enig med dig i, at vi fortjener en revurdering af mærkedagene. Vi kunne starte med at gøre 1. maj til en fri- og mærkedag. Arbejderbevægelsens historie har bestemt lige så stor betydning for danskerne som religionerne.
4. maj 2010 kl. 12:03
jeg kan ikke huske hvem det var…men der var en der sagde at 1 maj er blevet maj/mig først…sys’ den ramte lidt. nu har jeg godtnok allerede en lille lysestag i mit stuevindue, som jeg ofte har lys i … men der blir’ bestemt tændt lys iaften.
4. maj 2010 kl. 12:12
Her vil der også, som altid, være lys i vinduet, på trods af, at Schlütter, hvis jeg ikke husker helt galt, afskrev både denne mindedag såvel som 9.April efter 50-årsdagen, og ønskede lagt i mølpose.
Også fordi den kulturløse regering nu har barslet med planen om at de vigtigste kulturbærere i Danmark, P1 og P2, skal omkalfatres, P2 skal helt forsvinde. Det er skammeligt: hvad lille Lars fra Græsted og vennerne i DF ikke fatter, må ikke eksistere!
4. maj 2010 kl. 12:16
@Claus: Man skal passe på med at mig-første-andre. Læs blot her: http://www.capac.dk/wordpress/?p=1206 . 1. Maj handler selvfølgelig om solidaritet, der for mig handler om en usentimental fundamental forståelse af, at vi er afhængige af hinanden, når det kommer til stykket, og at vi bør tage denne indsigt alvorligt.
Netop i krisetider som nu Ã¥benbares det, hvor afhængige vi er af hinanden. Og jeg tror, at mange – blandt andet alle dem, der har “glemt” at betale til a-kassen og derfor gÃ¥r pÃ¥ røven – i disse Ã¥r vil erfare, at solidaritet ikke bare er et ord pÃ¥ et banner, men en bærende kraft i samfundet. Selv om nogen af politiske grunde helst vil slette ordet fra vores bevidsthed.
4. maj 2010 kl. 12:21
@Aage: Lad os tænde et lys – for oplysningens skyld i det mindste!
4. maj 2010 kl. 12:36
Jamen…ja…jeg er meget enig.
4. maj 2010 kl. 14:44
@ Kenni
Fuldstændig enig, kristendommen har ikke betydet meget for udviklingen af det danske værdisæt. Hvad enten vi taler middelalderens hospicer og latinskoler, Københavns Universitet, reformationen, Grundtvig og Hal Koch har denne mellemøstlige tankemåde ikke battet så meget som Grundloven. Lad os der starte med at fjerne paragraf 2, som højtideligt erklærer at Danmark har lutherdommen som statsreligion. Som eneste vesterlandske nation overhovedet!!!