1971: Paul McCartney – Ram
19. januar 2011
1971 var et godt pladeår. Mange kunstnere var i pladestudiet omkring årsskiftet for at kunne sende en plade på gaden de følgende måneder. En af dem var Paul McCartney, der – sammen med fru Linda – var i studiet i New York for at lave opfølgeren til Pauls dogmeplade, den minimalistiske og succesfulde “McCartney”. Sangene blev til hjemme på gården i Mull of Kintyre i Skotland. Og sammen med en række håndplukkede sessionmusikere, bl.a. Hugh McCracken og David Spinozza, indspillede ægteparret så pladen i the Big Apple.
Retfærdigvis skal det skrives, at Lindas rolle nok især var hustruens. Ganske vist synger hun med på pladens numre, men hendes betydning har nok især været at være kærlig og forstående over for Paul, der endnu var i omstillingsfasen efter bruddet med århundredets største popgruppe. Og den rolle skal man nok passe på med at undervurdere. Kunstnere har altid haft glæde af deres muser – også kreativt…
Selv om pladen blev en kommerciel succes med høje hitlisteplaceringer her og der, så fik den også på puklen af anmeldere, der bl.a. mente, at den var rodet og usammenhængende. Men det var lige præcis pladens særlige uensartede sammensathed, der gjorde den til en af mine personlige favoritter blandt McCartneys plader. Jeg kan huske, at jeg engang på program 3 (Danmarks Radio) høre musikeren Karsten Vogel berette om sin begejstring for McCartneys musikalske opfindsomhed på netop denne plade. Til forskel fra debutsolopladens enkelhed, så er det på Ram som om McCartney for alvor har fået sluppet det indre legebarn, som vi kender fra Beatlespladerne, løs igen. De musikalske ideer ideligt vælter frem med overraskende indfald her og der. Der er noget næsten Sgt. Peppersk over albummet – helt ud i det småkomiske albumcover, hvor Paul tager ikke tyren, men vædderen, ved hornene.
Tråden til Beatlesperioden understregedes også at, at pladen ikke blot udkom i stereo, men også i mono. Beatles’ foretrukne lydbillede.
Jeg synes stadigvæk, det er en fantastisk plade, som jeg ikke rigtig kan blive færdig med.
Ram On
Linda & Paul McCartney TV Special (1973) – I – II – III – flere klip her
30. maj 2012 kl. 14:14
Enig.