50: 1967-hitsingle – Rolling Stones – We love you
26. juni 2017https://youtu.be/klTw94kTstg
Den nåede “kun” en 8. plads i hjemlandet, men blev en af mine Stones-favoritter fra første lytning. Måske, fordi den var så eksperimenterende – på Sgt. Pepper-måden – og lidt atypisk for den Stones-lyd, jeg kendte. I hvert fald er det stadigvæk en Stones-favorit i min musikverden.
Sangen var en del af Stones’ indspilninger til albummet Their Satanic Majesty’s Request. Og til anekdoterne hører, at Lennon og McCartney (anonymt) lagde backingstemmer til nummeret.
Et ekstra plus ved singlen var den af Pete Whiteshead instruerede “syrede” promotionfilm (“video”), der fulgte udgivelsen. En psykedelisk film, hvor man bl.a. ser en tydeligvis påvirket Brian Jones.