Skandale: Lokalpolitiker i pervers pornofilm

5. oktober 2021

Vi nærmer os kommunevalget. Og måske har dette forhold noget med en sag, som TV2-Østjylland kunne berette om i gårsdagens nyhedsudsendelse. Det drejer sig om det tidligere medlem af Dansk Folkeparti, nu løsgænger, John Rosenhøj, der er medlem af byrådet i Odder.

John Rosenhøj har gjort sig uheldig bemærket ved at optræde i nogle pornografiske film, der er blevet lagt op på nettet, frit tilgængelig for hvem der måtte ønske at se dem. Og tre andre medlemmer af Dansk Folkeparti har trukket sig ud af partiets lokalbestyrelse, da de fik kendskab til Rosenhøjs pornografiske aktiviteter.

Tilføjes skal det, at Rosenhøj tidligere har været i mediernes søgelys på grund af seksuelt orienterede aktiviteter. Senest blev han hængt ud i boulevardpressen, fordi han angiveligt havde forsøgt at sælge en kvindelig partner som “sexslave”.

Spørgsmålet, der optog TV2Østjylland var og er, om en politiker kan opføre sig sådan. Kan et tidligere medlem af Dansk Folkeparti tillade sig at optræde pornografiske film, oven i købet med perverst indhold, hvori indgår anvendelse af menneskelige ekskrementer? Med andre ord gør kanalen sagen til et spørgsmål om moral.

Dertil kan man sige, som også nogle kommentatorer har været inde på, at selve det forhold, at politikeren medvirker i sådanne pornografiske film og oven i købet tillader at offentliggøre dem på internettet, ikke i sig selv er ulovligt. I sig selv kan denne kendsgerning ikke bruges til meget andet end en moralsk fordømmelse (eller – det jo også tænkes  – det modsatte). Hvis de perverse pornofilm kan få en konsekvens for Rosenhøjs politiske virke, så er det dels, fordi man i mandens politiske netværk tager afstand fra hans handlinger, og dels, hvis vælgerne ved kommunalvalget sætter deres stemme et andet sted på grund af filmene. I sidste ende er det vælgerne, der afgør Rosenhøjs politiske fremtid. Ikke tre forargede politikere fra det parti, han var medlem af engang, eller andre byrødder i Odder kommune.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

4 kommentarer

  1. Donald kommentarer:

    For en gangs skyld ikke musikalsk indlæg haha. Man burde vide noget mere om sexologi, menneskets adfærd og eventuelle forklaringer, teorier, baggrund.

    Det er egentlig meget naturligt at så mange undrer sig og tager afstand fra en sag som denneher; det er socialt uacceptabelt, og næste spørgsmål er jo simpelthen hvad var mandens drivkraft, drift, og hvor går grænsen for det, vi anser for rimelig forplantningsaktivitet. – Og historisk set: Var Rom (eller andre kulturer) dekadent, eller blev de det?

    Lige nu her i aften blev det fortalt, at molesting (sexuel omgang, forulempelse, voldtægt) af mindreårige af katolske præster har et omfang på 350,000 mennesker igennem en årrække (jeg gætter det er ca. 50 år ud fra udsendelsens præsentation af en voksen mand, der havde været bland de misbrugte).

  2. capac kommentarer:

    @Donald: Ja, sagen om den franske katolske kirke og dens systematiske misbrug af unge drenge
    er jo en ubehagelig påmindelse om, at vores virkelighed – og ikke mindst sådan som den fremstilles
    i offentligheden – bygger på en fortrængning af driftslivet – og, som Sigmund Freud understregede –
    at det fortrængte har det med at vende tilbage.

    Og det kaster selvfølgelig et diffust lys på sagen
    om den frafaldne DF’er i Odder, der har gjort sig skyldig i at ikke at fortrænge eller skjule sine
    seksuelle lyster, men tværtimod at lægge dem frem for alle, der har lyst til at se på dem. Og derved
    har han ikke kun gjort sin egen politiske karriere problematisk, men har også kastet lys på den offentlige
    moral.
    Hvordan kan det være, at vi på den ene side accepterer selv perverse seksuelle aktiviteter, så længe
    de forbliver inden for hjemmets fire vægge eller udmønter sig i skjulte, men lovlige, pornografiske materialer,
    men forarges, så snart vi bliver konfronteret med det seksuelles realitet?
    Som en bekendt sagde til mig, så
    undrede det hende, hvordan byrådsmedlemmets pornografiske video var kommet i hænderne på de forargede
    medlemmer af DF. Mon ikke de selv har opsøgt videoerne på et af de mange videosteder for amatørpornografi
    og måske endda med en ikke helt uskyldig interesse for materialet og dets indhold? Og hvorfor mon sagen i Frankrig,
    der jo blot er en af mange lignende sager i den officielt kyske, cølibatære katolske kirke, i medierne gøres
    til en skandale? Hvorfor skulle Frankrig – efter Australien, USA, Tyskland, Irland, Sydamerika, Spanien osv. – dog
    være en undtagelse?
    Når jeg gerne skriver om disse sager, så er det -*meetoo m.m.in mente – fordi jeg synes og mener, at vi i vor tid
    til syneladende har glemt, hvad Sigmund Freud og psykoanalysen har belært os om i det 20. århundrede (sammen med andre
    senere filosoffer, fx Michel Foucault), nemlig at vores såkaldte kultur implicerer fortrængning af drifter og at det
    resultere i et kulturelt ubehag (med et bogtitel fra Freud), eller med den danske version, at kulturen bærer på en
    tung byrde.

  3. Donald kommentarer:

    Tak for svar! Ja, det er spørgsmålet hvorfor vi har indrettet os sådan. Svarer det at vi ignorerer det skjulte (“nattens aktiviteter”) til repressiv tolerance?

    Jeg må indrømme at jeg godt kan se en mening med at skille tingene ad og minimere offentlig nøgenhed til græske statuer og medicinsk litteratur, men vi bør undervise i sexologi og tale meget mere om det.

  4. capac kommentarer:

    @Donald: Det er altid godt at tale om tingene. Spørgsmålet er, om det er nok i denne forbindelse. Jeg tænker, at måske er de omtalte fortrængning en pris, vi betaler for overhovedet at have en kultur. Ubehageligt, smertefuldt osv. Jeg er tilbøjelig til at tro, at det var sådan psykoanalysens grundlægger tænkte. Men også at det fortrængte og det ubevidste kan komme til udtryk i kunsten. I lidenskabelige operaer og dramaer, i litteraturen (tænk blot på de Sade for at nævne en, der er meget inde på emnet seksualitet) og andre steder. I hvert fald tror jeg ikke, at man kan forestille sig, at det bliver italesat i offentligheden, i medierne. Pressens omtale af skandalen i Frankrig er et godt eksempel. Man vil hellere svælge i det skandaløse end for eksempel rejse spørgsmål som: Er katolicismen – med den cølibatkrav og strenge seksualmoral (forbud mod abort, prævention osv.) – ikke en religion, tiden er løbet fra? Eller blot: Er det skandaløse i Frankrig ikke blot udtryk for normaliteten i den katolske kirke og bør vi ikke forvente, at dets overhoved, paven, dels indrømmer et kendskab til den pædofile praksis og måske endda et medansvar?
    Men så langt kommer pressen, journalistikken, aldrig.

Skriv en kommentar

62 har læst indlægget
15,053