Og hvad så med klassisk capac?

14. november 2022

Medens jazzen for længst har fundet en varig plads her på bloggen, så kniber det nok med den klassiske musik. Vil nogen sikkert mene. Og sandt at sige har jeg ikke noget mod klassisk musik. Ja nyder faktisk at lytte på klassisk en gang imellem, selv om det sjældent bliver til hele værker. Men lidt på radioen her, og lidt på tv hisset.

I gymnasiet havde jeg en musiklærer, der gav os smagsprøver på lidt af hvert fra den klassiske musiks store skatkammer. Jeg erindrer for eksempel Carl Orffs Carmina Burana, der interesserede mig på forhånd, fordi en rockmusiker havde taget stykket til sig og fortolket det, eller Stockhausens Gesang der Jünglinge, hvor vi diskuterede den menneskelige stemmes status som instrument i musikken og Krzysztof Pendereckis bearbejdning af erfaringerne fra kz-lejrene. Og selvfølgelig smagsprøver på de store navne.

Men efter gymnasiet fik pop og rock lov til at dominere min musiksmag – og det gør de to store genrer stadigvæk – og den klassiske musik og jazzen gled lidt i baggrunden – uden dog at forsvinde helt . Og det sker som antydet, at den klassiske musik presser sig på. Det skete således i går, da jeg for at undgå nyhedstiv landede på DR-programmet “Hannigan dirigerer Mahler”, hvor Barabara Hannigan ganske udsædvanligt dirigerer Gustav Mahlers 4. Symfoni OG synger undervejs. Og det gør hun fortryllende godt – lige som hun synger utroligt smukt. Så hvis du er til den slags, så se med og lyt – lige her.

4 kommentarer

  1. Hugin kommentarer:

    Capac: Mahler er værd at lytte til prøv også den 5 Symfoni, men vi har selv meget gode klassiske komponister Rued Langgaard for eksempel organist i Ribe domkirke skrev dette usædvanlige stykke i 1916 https://www.youtube.com/watch?v=REqFSOu0Frg
    Eller en helt ung Louise Alenius https://www.youtube.com/watch?v=ZRb8BfgIu3o
    Eller de Franske Erik Satie https://www.youtube.com/watch?v=l3C9ou0ePWg
    Debussy https://www.youtube.com/watch?v=QRjllL-MP0U
    Det kan også være G.F. Handel – Ombra mai fu https://www.youtube.com/watch?v=GdXUhm7ZmTA
    Listen er meget lang men måske den største var vores nabo nå det gælder sang https://www.youtube.com/watch?v=BDSuR8yq1z0

  2. capac kommentarer:

    @Hugin: Tak for links. Ja, der er jo nok at kaste sig over.

  3. Hugin kommentarer:

    Capac: Og noget helt andet Dhafer Youssef Quartet – Les Ondes Orientales https://www.youtube.com/watch?v=K9INsERNFUo
    Anouar Brahem “The Astounding Eyes Of Rita” https://www.youtube.com/watch?v=zU5WU_d7fsM
    Asaf Avidan – Small Change Girl https://www.youtube.com/watch?v=ZrVOcehCyCw
    Magma Zëss Parte 2 https://www.youtube.com/watch?v=NYr0nAAh1Ss

  4. capac kommentarer:

    @Hugin: Verdensmusik, ja, den er uendelig.

Skriv en kommentar

19 har læst indlægget