Kassettebåndet er tilbage…

29. marts 2023

Et eller andet sted i mine gemmer ligger et indspillet kassettebånd med Elvis Costello. Jeg fik det aldrig pakket ud af folien og spillet dengang, det udkom. Jeg husker ikke helt hvorfor. Men sandsynligvis er forklaringen, at jeg ikke længere havde en ordentlig afspiller. Men det skal jeg måske have igen!?

I hvert fald er der noget, der tyder på, at det undseelige medie er ved at få en renæssance. På et større internetsalgsside kan man se, at der er udkommet mange nye kassettebånd. Lige fra Abba over The Beatles og Rolling Stones til nyere navne som Bilile Eilish og Trentemøller. Til priser fra ca. 100 kr. og op.

Men hvorfor vender kassetten tilbage? Noget af forklaringen er sikkert, at den elskede streaming, som mangen en musikforbruger har i øret via mobiltelefonen mangler noget. Dels er streaming meget fragmenteret. Albummets æra er stort set forbi på streaming, og i stedet for tidigere tiders singlepladedominans har vi nu de forjættede spillelister, der er stykket sammen af fx tidens mest streamede numre. Men noget er gået tabt i bevægelsen fra singlens dominans over albummets til de digitale strømme. Den fysiske oplevelse af et medie. Lige fra singlen med det sprælske cover over det udfoldede, visuelt avancerede album med indlæg, sangtekster og noter til – ja, hvad? Musik i komprimeret format, der end ikke giver musikken den fulde opmærksomhed. Så der er nok ikke noget at sige til, at såvel singler, LP’er, CD’er og kassetter får en renæssance og bliver store nicher.

4 kommentarer

  1. Jens Rasmussen kommentarer:

    Bestemmer vi ikke helt selv om vi vil høre hele albums på streaming tjenesterne? Jeg hører i hvert fald næsten aldrig andet på den tjeneste jeg bruger.

  2. capac kommentarer:

    @Jens Rasmussen: Jo, der er nok også en generationsfaktor, der spiller ind (og som jeg glemte i forbifarten). Hvis man er vokset op på bestemte albums, så er man nok tilbøjelig til at streame albums. Tror jeg. Men måske er jeg bare fordomsfuld over for de yngre generationer….

  3. Jens Rasmussen kommentarer:

    Det er nok lige præcis sådan som du siger. Streaming giver nu også en god mulighed for at høre ny musik, og ligesom checke det ud. Jeg hører dog stort set aldrig enkelt numre (singler/hits). Men må også tilstå at det har fået mit køb af musik i fysisk form til kun at være med mine absolutte favoritter. Og det er jo lidt synd for pladebutikken.

  4. capac kommentarer:

    @Jens: Tja, jeg klamrer mig til de faste medier. CD’er, DVD’er, BluRay og vinyler. Selv om jeg da supplerer med (især) Youtube, hvor det meste jo efterhånden findes. Oven i købet er det ofte genbrugsmedier, jeg tyer til. Fordi de ofte er
    særdeles velholdte (ja, ubrugte) og – ja – billige. Og oftest er det også nostalgien, der bestemmer mine valg. Bortset fra
    de eksemplarer, jeg modtager med posten til omtale. Synd for pladebutikkerne er det da, selv om de har lidt vinylvind i ryggen lige nu.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

39 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62