50: Wings – Venus and Mars

Author:

For et halvt århundrede siden udkom et af mine favoritalbums med Paul McCartney, og med Wings og i det hele taget. Venus and Mars. Det var opfølgeren til det succesfulde tredje Wings-album Band on the run. Med en ny konstellation af musikere – ud over ægteparret McCartney, Denny Laine (guitar), Jimmy McCoullough (guitar), Jeff Briton/Joe English (trommer) – og 13 stærke sange, der levede op til de bedste, McCartney havde skrevet, så kunne det ikke gå galt, og det gjorde det da heller ikke. Et heltstøbt værk, der holder 100% den dag i dag. Hele albummet kan lyttes på tuben – her er titelsangen:

 

3 thoughts on “50: Wings – Venus and Mars”

  1. Jeg havde dette album fremme forkeden uden at tænke på at det var nær på de 50 (jeg var faktisk ikke født!?)
    Og albumet beviser at der var meget endnu i både Paul & John George ja og Ringo Starrr men hver for sig. Lytter man til rooftop concert synes jeg man kan høre at der er mere at hente.. på det tidspunkt med Yoko laaaaangt væk fra studiet

    1. @Claus: Pladen bærer de 50 år med ynde og viser, at McCartney langtfra havde udtømt sit potentiale i Beatles og blot manglede et talentfuldt band til at realisere sine musikalske
      visioner. Sådan som han jo også har gjort siden hen. Rooftop-koncerten viste også, at de fire langt fra var færdige med hinanden musikalsk set. At deres fine venskab så måske var
      slidt op – hvilket jo er forståeligt – er en helt anden sag. Ikke alle venskaber holder tiden ud. Sådan er det bare. Og, jo, Yoko Ono var et forstyrrende element, men jeg tror man
      skal passe på med at gøre hende til skurken i opløsningen af bandet; det stikker meget dybere, og McCartney forsøgte jo at lappe på forholdet til Lennon, da denne boede i USA, men
      det blev ved forsøget. Alting har sin tid og vi må nøjes med at glæde os over, hvad de dog fik skabt på mindre end et årti.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *