Det var det engelske ord “skill”, der tændte ansatsen til dette lille indput i bloggen. Igen og igen hører man og læser om de “skills”, folk har eller savner eller som efterlyses. Som så mange andre ord er det et eksempel på den anglo-amerikani-internet-ficering, som sprogbrugen i Danmark (og andre steder) udsættes for. Og som den gamle pedant, jeg er blevet, så ærgrer det mig, at der ikke er nogen, der stopper op og spørger sig selv, om ikke der findes gode gamle danske ord for det samme!? Og jo, slår man op i ordbogen (hvilket man kan gøre ganske gratis på nettet…), så får man at vide, at skill kan oversættes med enten dygtighed eller færdighed. Og inden jeg når at græmmes eller græmme mig (= ærgre sig, være nedtrykt eller føle sig flov eller pinlig berørt), så faldt mit blik på en bog, jeg har stående på reolen med titlen Ord og undertitlen Encyklopædi (2022), hvor en lang række bidragydere får lov ti at give personlig betydning til en lang række ord fra vores fælles sprog. Ud fra en opfattelse af, at ordene hos den enkelte rummer mere betydning end lige netop den, som ordboget tildeler ordene. Og så kunne jeg slappe lidt af igen, trække på smilebåndet over Hamlets ord til Polonius som mest af alt handler om, at Hamlet har nået sin forståelses grænser i forhold til ordene. Words Words Words. Og derfra gled jeg videre til to fine ord, som jeg måtte genopfriske i går i kraft af min læsning. Det ene ord er betimelig ( nyttig, formålstjenlig; passende) og betimelighed,som digteren Benny Andersen bruger i et digt, som dukkede op i mit hoved i fragmentarisk form: “betimeligste…” (jeg må finde det digt). Det andet ord er undselig (og undselighed):  meget beskeden, undskyldende eller ydmyg; genert, blufærdig –  ikke prangende eller iøjnefaldende; af beskedent omfang eller værdi; et ord som forfatteren til bogen, jeg netop har læst, bruger til at beskrive sin elementære glæde ved livet i en bestemt situation. Og jeg tænker, at de to ord møder man med garanti ikke i den ordflom, som pressen og medierne oversvømmer os med hver dag, fordi sprogbrugen er blevet så meget fattigere i den digitale tidsalder, hvor en vigende almendaannelse kombineret med indflydelse fra management-vokabular og de anglo-amerikanske sprog har taget overhånd. Og jeg drømmer om, at vi bliver mere optaget af det danske sprogs mange muligheder og bedre til at bruge de mange fine ord, det rummer. 

Mere en anden gang.