Inden Sly Stone forfaldt til stof(mis)brug i midten af halvfjerdserne og blev tiltagende utilregnelig og uden for pædagogisk rækkevidde, nåede han sammen med sit band Sly and the Family Stone at skabe en helt særlig udgave af funk, som inddrog elementer af soul, rock, gospel og psykedelisk musik. Med især de første album og ikke mindst Dance to the Music (1968) og Stand (1969) satte Sly og Co. nye standarder for, hvordan funk kunne lyde, men også hvor politisk teksterne kunne være (Sly sympatiserede med The Black Panther Party, der stod stærkt i det poiltiske landskab i tresserne). Og det skabte store forventninger til ham og bandet som han så aldrig fik indfriet af ovennævnte årsager. Måske er det lidt af en forenkling, men helt forkert er det ikke at sige, at successen kom med en stor personlig pris. Bandet gik op i limningen, Sly fik smag for stofferne, og hans talent blegnede i tiden efter det store gennembrud. Sly døde af helbredsmæssige årsager.