Nyhedsoverskriften rammer mig som en hammer: Aarhusiansk halvmaraton lukker dele af Aarhus midtby. I mere end halvtreds år har jeg boet og levet i Århus; de sidste mange år i Højbjerg. Og det er på mange måder et privilegium at bo lige her. Som nogle af mine københavnske medkursister på den journalistiske tillægsuddannelse (i halvfemserne) igen og igen gjorde mig opmærksom på, så bor jeg lige klods op af store skovområder og et lille stenkast fra kilometerlange strande. Dertil skal lægges, at der kun er ti minutter på cykel eller med bus indtil byen med dens kultur- og natteliv. Så de der københavnere var misundelige, og indrømmede det gerne. En af de unge damer overvejede seriøst at flytte herover – også fordi alting foregik i et lidt roligere tempo end i vores metropol på Sjælland. Så jeg har ikke noget at klage over med hensyn til det sted, jeg med livets mange tilfældigheder er landet i min fremskredne alder. 

Men det betyder ikke, at alt er optimalt. F. eks. har jeg aldrig forstået, at stort set alle større kultur- og sportsbegivenheder skal foregå i det centrale byområde. Nogle gange har jeg på fornemmelsen, at det handler om, at det ikke må ligge for langt væk fra rådhuset, så dem der færdes der – inklusive politikerne – ikke kan gå til begivenhederne. Som f. eks. det nævnte ‘halvmaraton’, hvor 12.500 løbere vil lægge beslag på en 21 kilometer lang rute i tidsrummet mellem kl 7.00 og 14-30 – plus en del tid før og efter til at få løbet afviklet med manér. Og det er ikke kun løb (og dem er der mange af i løbet af året…), der sådan lukker mange færdselsårer i den århusianske midtby, hvor den trafikale tilstand i forvejen er yderst udfordret af for stor (bil)trafik m.m. Også kulturelle begivenheder som f. eks. musikfestivalen North Side eller – for at nævne en begivenhed, der måtte stoppe på grund af pengemangel – et højstatus-veteran-billøb (med deltagelse af de kongelige og andre notabiliteter) skal/skulle partout foregå i den indre by. Med den konsekvens – for begivenheder ligger typisk i weekenden – at rigtig mange af århusianerne bliver afskåret fra at komme ind til byen, ud i skoven og ud til stranden. Jeg har ofte oplevet at måtte køre med uforrettet sag hjem igen med min ven hunden, når vi – som vi plejer – forsøgte at køre til Mindeparken eller Forstbotanisk Have for at nifle og gå tur.

Den århusianske centralisme gør sig også gældende, når man insisterer på, at fastholde byens fodboldstadion (som pt. ombygges i en skandalesag, der gør stedet meget dyrere end først påtænkt) i midtbyen, selv om alle ved, at parkeringsforholdene er forfærdelige (når der er fodboldkamp lukkes alle tilkørselsveje, fordi bilisterne lægger beslag på alle de tilstødende veje).

Danmarks største musikfestival – Roskilde Festival – ligger mere end 30 kilometer fra København; og det har aldrig – mig bekendt – været nogen hindring for at festivalen har været et stadigt voksende succes med titusindvis af besøgende.  Hvorfor kan man så ikke i Århus finde områder uden for byen, hvor store koncerter (North Side, Grøn m. fl.) og ditto sportsarrangementer (fodboldkampe, løb, atletik m. m.) kan foregå? Svaret blæser i vinden, som Dylan sang. Selv tror jeg, at det skyldes en særlig centralistisk tankegang i bystyret; måske kombineret med et gammelt mindreværdskompleks i forhold til storebroder København, som man altid har målt sig med. Drømmen om at blive en jysk metropol… Men jeg ved det ikke. Blot ønsker jeg, at tingene forandrer sig. Jo før, desto bedre.