Selvovervindelse er – i følge Sigmund Freud – noget af det sværeste at have med at gøre. Freud skrev om det i forbindelse med sin berømte drømmetydning, hvor selvovervindelsen tog sigte på de ubevidste forhold, der gør sig gældende og modsætter sig en god drømmetydning. Men også på lidt mere overfladisk niveau (selv om intet blot er overflade for den gamle psykoanalytiker…men lad nu det ligge) er selvovervindelsen en svær modstander at have med at gøre. F. eks. har jeg længe – ja, for længe – haft en ambition om at røre mig lidt mere i hverdagen. Det bliver til for lidt med at gå tur med hunden (der har nået en alder, hvor han ikke længere synes, det er sjovt at gå særlig langt) og op og ned af de mange trin, der er til vores bolig. Så derfor har jeg haft et ønske om dels at svømme lidt mere og dels at cykle lidt mere. Det første ønske er sat lidt på pause, fordi forholdene i det lokale svømmestadion ikke virker tiltrækkende (man har indsnævret svømmebassinet til to – ud af i alt ti – baner til svømmere, fordi resten af bassinet skal være legeplads for børn og unge. Det tiltaler mig ikke.) Men cykling derimod kan jeg gøre. Jeg har oven i købet fire cykler stående i vores cykelkælder. Et arvestykke, to fra dødsboer og så min favorit, en fyrre år gammel Raleigh Turist de Luxe, som jeg fik restaureret for et par år siden, så den nu har en solid cykelkurv foran, nye dæk og slanger, nyt gear og nye håndtag . Og i dag lykkedes det mig så at gøre noget ved det. Jeg skulle alligevel ud at handle og vejret var ikke til at sidde i en bil. Så jeg tog mig sammen. Men det gik ikke helt så let som først tænkt. Først skulle der luft i hjulene. Heldigvis har jeg to virkelig gode store cykelpumper, så det blev hurtigt klaret. Dernæst var der et problem med cykelkæden, der stødte mod den kasse, som den befinde sig i. Også det problem blev løst (delvist skulle det vise sig…). Dernæst opdagede jeg, da jeg omsider fik mig sat op på jernhesten, at baghjulet ikke kørte rundt uden at bumpe. Det viste sig, at ventilen på hjulet sad sådan, at dækket ud for ventilen var længere inde ved hjulet end i øvrigt. Så jeg måtte lige forbi den lokale cykelsmed for at bruge luftpunpen. Løsne ventilen, tømme hjulet for det meste af luften, løsne ventilen, så den ikke strammede dækket, og så påfylde dækket med luft igen. Og så – kom jeg af sted. Bortset fra lidt raslen fra kæden gik det efter planen og jeg fik cyklet min tur, købt ind, og kom svedig tilbage med varer. Selvovervindelse? Ja, det tror jeg. I hvert fald har jeg nu mere lyst til at lufte cyklen end de foregående dage. Men vejret er sandelig også til den slags aktiviteter.
Beklager fejltagelsen. Men hvad enten man motionerer nogenlunde regelmæssigt for at tabe sig eller ej, er det svært at undgå vægttabet, så du skal nok ikke overdrive!
@U
@Uffe: Bare rolig. Overdrivelse af fysiske udfoldelser ligger slet ikke til mig; og blot jævnlig cykling vil uden tvivl have en gunstig virkning både på det ene og det andet. Og som jeg
sagde til min medicinske konsulent ved vores jævnlige kontrolmøde (diabetes 2), da hun gjorde mig opmærksom på, at ‘det altid er godt at tabe sig lidt’, så har jeg været en stor dreng i
mere end 50 år, og det har jeg ingen planer om at lave om på. Hvorefter vi blev enige om, at vi alle godt ved, hvad der er sundt (i følge den officielle sundhedspolitik, som vi jo alle hjernevaskes med fra morgen til aften). Og så ligger den der.
Bare vent, det ender med, at du bliver afhængig af den daglige cykeltur. Det skete for mig for nogle år siden, da badevægten overbeviste mig om, at jeg bevægede mig for lidt. Jeg planlagde en rute på 20 km, som jeg i begyndelsen tvang mig selv til at køre, men efterhånden blev det mærkværdigvis til et behov; jeg havde dårlig samvittighed, hvis jeg sprang over, og på to måneder tabte jeg 10 kg. På med vanten – og med en Tourist de Luxe kan du oven i købet føre dig frem med værdighed!
@Uffe: Selv om jeg er en stor og tyk mand (noget jeg altid spøger med, når nogen kommenterer min hunds trinde udseende: Vi er to ældre tykke mænd, der er ude at gå tur. Så stopper den diskussion, inden den er begyndt), så er det ikke for at tabe mig, at jeg vil cykle mere. At det så vil ske er en anden sag. Jeg er glad, bare jeg ikke går en størrelse op i bukser. Næh, det handler om at få styrket muskulaturen, ikke minds i ryg og lænd, der lider under mange års hængen over bøger og computer. Jeg har sågar planer om at kombinere cykleriet med en tur i det lokale “folkehus”, hvor gamle som mig mødes og dyrker en alderstilpasset form for fitness med maskiner og instruktør – til en formidabel pris på under 200 kroner – om året. Og så måske også lidt svømning i ny og næ, hvis ellers forholdene i Lysengs svømmebad bliver normaliseret lidt.Og jo, jeg er utrolig glad for min gamle Raleigh, der har båret mig (og min søn, da han kunne sidde på Bull Dog-sædet mellem mine ben) mange kilometer og oplevet lidt af hvert (blandt andet at blive påkørt på en cykelsti – den historie kommer nok op en dag i bloggen). Jeg kan godt drømme om en helt ny Raleigh, men den gamle er godt nok til mig og så kvier jeg med ved at skulle punge 7-8000 kroner ud…