Endnu en filmoplevelse: The Lost King

Author:

Når instruktøren er Stephen Frears og hovedrolleindhaveren Sally Hawking, så kan det ikke gå helt galt, tænkte jeg, da jeg endnu engang måtte skfite aftenens tv-udbud ud med en spillefilm. Så valget faldt på The Lost King (2022). Frears seneste biograffilm, der bygger på ’virkelige begivenheder’, som det hedder i filmsprog.

Filmen er historien om Philippa Langley (Hawkins), der får æren af at have fundet de jordiske rester af Kon Richard III under en parkeringsplads i Leicester. Langley, der lider af ME. En form for træthedssyndrom bliver forbigået på sit job, som hun dog forbliver nødt til at passe, fordi hun og ægtemanden har to drenge at forsørge. Så sker der det, at Philippa overværer teaerstykket Richard III (Shakespeare) og får en umiddelbar stor sympati for kong Richard, der fremstillet som en krøbling (pukkelrygget), barnemorder og magtbegærlig person. Og hun begynder at få hallucinationer, hvor kong Richard viser sig for hende. Philippaf bliver så interesseret i Richard III, at hun begynder at forske i mandens historie. Hun køber en bunke bøger om emnet og bliver medlem af det lokale Richar III-selskab, som arbejder ud fra en hypotese om, at Richards eftermæle er et resultat af den royale Tudor-slægst propaganda.

Philippa forsømmer sit arbejde og forsker sig frem til en teori om, at Richar III skulle være bleve begravet et sted i Leicester og ikke – som nogle mener – blevet smidt i floden Soar. Undervejs i sin forskning møder Philippa nogle andre forskere, der bibringer hende oplysninger, der peger i retning af et bestemt sted i Leicester, hvor Richard er stedt til hvile. Især under den lokale socialforvaltnings parkeringsplads. Hun kontakter det lokale universitet, hvor hun først afvises, fordi den lokale arkæolog Richar Buckley netop har mistet sit fags finansiering. Senere vender han dog tilbage og hjælper Philippa med at indkredse Richards lokalisering. Sammen lykkes det for dem at få sat en radar-undersøgelse af parkeringsområdet i værk. Dog uden resultat. Men Philippa giver selvfølgelig ikke op og sammen med Richard III-selskabet iværksætter hun en såkaldt crowd-funding blandt selskabets medlemmer under overskriften Looking for Richard; og pengene vælter ind, så der kan foretages en udgravning tre steder på området.

Allerede ved den første udgravning finder man en benknogle, og Philippa insstisterer på, at hele skelettet skal udgraves. Til trods for, at Buckley og universitetet forsøger at fjerne opmærksomheden fra hende og hendes rolle i projektet. Det viser sig dog, at skelettet svarer nøje til beskrivelsen af Richard III, en yngre mand med skæv ryg og et kranie med spor efter et dødeligt slag. Fundet får universitetet på andre tanker. Man udnævner Buckley til professor og afholder en stor pressekonference, hvor universitetet prøve at tage hele æren for projektet.

Resterne af Richard III får en fornem post-morten-begravelse i Leicester-katedralen og kongefamilien genindsætter Richard som værende den rigtige engelske konge i perioden 1483-1485 og får sit eftermæle revideret. Philippa får til slut tildelt den britiske orden MBE(Most Excellent Order of the British Empire) for sin forskning og dens resultat.

Som sådan beskrevet en slags happy end-fortælling. Men det er ikke selv den langt hen banale historie om et menneske, der brænder for en sag og får succes, som gør filmen mere end seværdig. Det er skuespillernes gestaltning af personerne. Den lille spinkle Hawkins, der levendegør den ME-plagede unge kvinde Philippa, der trods modstand på jobbet og en mand, der er flyttet væk fra familien, kæmper en stædig kamp for at bevise sit værd. Steve Coogan som den distancerede ægtemand, der søger trøst hos skalddyrs-Sahra med de store fødder, men til sidst finder hjem til konen og drengene. Og en række andre fine præstationer fra den rige britiske skuespillerstand. Dertil skal lægges Steven Frears nænsomme. ligefremme instruktion, der undgår det sensationalistiske og det banale og lander fortællingen som det, den skal være: En god historie.

Slet og ret.

Kort fortalt: En film, der fortjener flere seere end dem, der i forvejen er fans af Hawkins og Frears.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *