Mere sikkert end høje varmegrader, blå himmel og solskin, er det, at den danske – og for den sags skyld europæiske – sommer er tiden for festivaler. Flagskibet i Danmark er Roskilde Festival, der netop nu afvikles på en mark ved Roskilde. Og den engelske parallel og modstykke Glastonbury afvikes også i disse dage. Dertil kommer et hav af mindre festivaler, der vil gøre sommerlandet mere festligt end ellers. I Århus har vi Northside, der er blevet afviklet. Det betyder dog ikke, at byen slipper for større musikalske arrangementer. I går således undrede min kone sig over, at vi kunne høre høj musik – primært tunge trommer og dybe basser – på langt afstand. Og det viste sig så, at byen havde fået besøg af det store rocknavn Guns and Roses, der optrådte i Eskelunden (Viby J). Og fred med det, jeg er ikke fan af den gruppe, men håber inderigt, at de betalende gæster fik fuld valuta for pengene. Men igen måtte jeg undre mig over, at den slags arrangementer par tout skal ligge inden for bygrænsen, gøre trafikken mere besværlig og altså tvangsindlægge alle i en stor omkreds til at lytte til bulder og brag, hvis man ikke foretrak at lukke alle vinduer på en dag med sommertemperaturer. Jeg tror der er tale om en slags kulturpolitisk centralisme, der afspejler en politisk centralisme og populisme (de er snart kommunevalg…).

Et af de gamle navne, Neil Young rockede for en fri verden:

Et af de varme navne på Glastonbury, Wet Leg: