Fødselar: Ole Bredahl – Sir Henry – fylder 80 år

Author:

Nej, det er selvfølgelig ikke kun de udenlandske kunstnere, der kommer til års. Også de danske. Og i dag fylder Ole Bredahl firs år. Bedst kendt for sin rolle i pigtråds- og beatorkesteret Sir Henry and his Butlers, som blev dannet i 1964 og har eksisteret mere eller mindre lige siden. De hittede stort med deres anden single med A-siden “Let’s go”, der toppet i hele Skandinavien og er endt med at blive en af de sange, der lyder fra lægterne på danske fodboldstadioner. Et andet pænt hit fik de med “Bautiful Brown Eyes” og “camp”, som man ofte kunne høre på DR i gamle dage. Ud over dette navnkundige band har Ole Bredahl blandt meget andet også gjort sig inden for den kontroversielle Melodi Grand-prix-genre. Og i dag runder han så det skarpe hjørne og bliver firs år.

6 thoughts on “Fødselar: Ole Bredahl – Sir Henry – fylder 80 år”

  1. @Capac, Jamen så er han jo ganske ung endnu.. heldigvis. Det var sjovt at se ham i et afsnit af TAXA hvor han spiller en vanvittig pyroman som brænder (vistnok) Frederiksberg gasværk ned Sankt Hans aften.. tændstikkerne får han af “taxa Mike” han har godt nok lige købt en dunke benzin men som han bliver enig med sig selv om vil han så gå til Belle
    Vue og bliver sat af lige tæt på gasværket.. haha!

    1. @Claus: I det hele taget en alsidig kunstner. Musiker, skuespiller, tegnefilmsdubber (stemmen bag Postmand Per!), komiker (Leo Lummerkrog hos Monrad og Rislund) osv.

      1. @Capac Ja! præcis.. og rekvisitterne i Jes Ingerslev & Tom McEwan’s – Nu er det ikke sjovt længere.. billedkunst & meget mere (nå nu kom vi lidt væk fra Sir Henry) SÅ TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN OLE BREDAHL !

  2. @Capac, ja jeg er også ret vild med Camp.. fx Pretty Style.. og netop den Meget anderledes stil en fx.. SH&B Are Serving You.. ( som jeg har i mint LP 1965 & der er kun trykt 400-500 App. Copies Made by Sonet Records. ifølge rare danish rock albums 1958 – 1977
    Men Uha.. er lidt “misunderlig” på den single Camp du har m. Pretty Style på næsten 4 minutter!!!

  3. Tænker om det var fordi de var i opstart’s fasen da de ikke var blandt dem der varmede op for beatles i foråret 64?
    (The Lollipops ville ellers ha’ passet fint) Det må ihvertfald have været en ung “Benjamin/blikfang” Tommy Seebach som man jo ofte kaldte det yngste medlem i gruppen
    Udover blandt andre The Hitmakers & The Beethovens (med en ung Ole Fick.. en Meget habil musiker.. ja gud vide hvor gammel han mon er?) Så var det vist noget med forskellige mesterskaber i pigtråd som gav det eftertragtede job som opvarmnings gruppe for The Beatles.

    1. En wiki fortæller at Ole Fick er 76 år.
      For en del år siden fik jeg fat i et eksemplar af Sir Henrys single “Camp” med b-siden “Pretty Style” for små penge og i “mint” tilstand, både det originale cover og selve pladen. Den er fra 1967, hvor gruppen var lidt inspireret af Summer of Love og den psykedeliske musik. Og især albummet Sir Henry & His Butlers fra 1967 er interessant for den periode og er svær at opdrive til rimelige priser. På discogs.com skal man betale næsten 5000 kr. for et velholdt eksemplar. En oplagt kandidat til tidens Record Store Day-genudgivelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *