Men så skulle jeg på apoteket for at hente medicin til min ven hunden. For at det ikke skulle være løgn, så drejede det sig om øredråber, fordi han har fået et lidt betændt, rødt højre øre, der kræver den rette behandling. Og så var det, da jeg stod ansigt til ansigt med en ung apoteksassistent, at jeg spurgte hende om de måske havde et håndkøbsmiddel mod kløe i øret. Jeg forklarede, at kløen primært skyldtes tørhed. Og jo, selvfølgelig havde de et middel. Så formeldelst lidt over hundrede kroner kom jeg hjem med vidundermidlet, som skulle sprøjtes ind i øregange. Og som jeg har for vane læste jeg indægssedlen for god ordens skyld. Og her kunne jeg ud over at læse vejledningen i, hvordan man sprøjter, også erfare, at det hemmelige middel i den lille sprøjte var – – olivenolie. Intet andet end fin olivenolie. Og så var det jeg straks tænkte: Over hundrede kroner for mindre end en deciliter olivenolie! Det er sgu da optrækkeri, som min gamle far ville have sagt. Så når sprøjten om få dage er tom køber jeg en stor flaske økologisk jomfruolivenolie hos det nærmeste supermarked, så jeg har ant-kløe-middel til de næste mange år.