Da The British Invasion ramte America i midten af tresserne fik den amerikanske selvfølelse et mindre knæk. Og i musikbranchen forsøgte man på forskellig vis at kompensere for englændernes frembrusende succes. Mange amerikanske bands tog den britiske beatmusik til sig og forsøgte med

blandet held at gøre dem kunsten efter. Og så fik tv-selskabet NBC den idé at lave en såkaldt sit com om og med et band, der et stykke hen ad vejen lignede The Beatles. Fire unge mænd med mop hair. Det blev til The Monkees. Og kombinationen af fire unge tilfældigt udvalgte unge, talentfulde mænd og et hold af garvede sangskrivere gjorde tv-udsendelsen til en umiddelbar succes.

For at få tingene til at lykkes, måtte man dog klippe en hæl og hakke en tå. De fire udvalgte stjerne – Micky Dolenz, Davy Jones, Michael Nesmith, and Peter Tork – manglede lidt i form af musikalsk kunnen og samspil. Men også det var der råd for hos NBC. Som det var ganske almindeligt dengang – og i mange år før og efter – hyrede man bare de bedste studiemusikere, man kunne opdrive for penge, og bad dem om at indspille sangene. Sådan gik det til, at kendingsmelodien og -sangen til serien Theme from (the Monkees), lige som gruppens første tre kæmpesucces-singler – Last Train to Clarksville, I’m a believer og A little Bit me, a little bit you (af hhv. Boyce/Hart og Neil Diamond – blev indspillet af den navnkundige studiegruppe The Wrecking Crew, nærmere bestemt af: Tommy Boyce – vokal, Wayne Erwin – guitar, vokal, Gene Estes – tambourin, Bobby Hart – orgal og vokal, Ron Hicklin – vokal, Billy Lewis – trommer, Gerry McGee – guitar , Louie Shelton – guitar, Larry Taylor – bas. Kun Micky Dolenz repræsenterede med sin sang The Monkees.

Ikke at det på nogen måde ændrer på kvaliteten af Monkees’ musik. Som vi ved nu, var det yderst almindeligt at bruge erfarne studiemusikere i amerikansk pop, lige som det stadigvæk er. Og Monkees var et skrivebordsprojekt, der blev en overraskende stor succes, der stadigvæk holder hos dem, der fik smag for deres musik dengang. Først efter tema-sangen begyndte de fire monkeer for alvor at spille og skrive deres egen musik – med succes.

Som jeg husker det, så ændrede al snakken om, at Monkees ikke selv spillede musikken på de første plader, ikke noget som helst ved gruppens store succes. Pladekøberne vidste godt, hvordan det hang sammen. Og det var såre almindeligt, at kunstnere fik professionel hjælp. Og når man ved, hvad der er sket på den front i vores digitale tidsalder, så forekommer ‘balladen’ om Monkees at have været det rene vand…