Fra 1981 til 1991 kørte den første udgave af krimiserien Bergerac med den fra Barnaby kendte John Nettles i hovedrollen. Dengang så jeg den ikke eller i hvert fald kun i glimt; og jeg husker ikke noget om handling eller plot. Men så har den altså fået et nyt opkog med Damina Molony i rollen som den halvt tørlagte alkoholiserede enke-mand Jim Bergerac, der efter sin kones død forsøger at kæmpe sig tilbage til arbejdet som politiefterforsker.

En ung kvinde i en rigmansfamilie er blevet slået ihjel og Bergerac får allernådigst lov til (med må indvillige i at gå til psykolog…) at assistere en kollega i opklaringen af forbrydelsen. Den nye serie er indtil videre kommet i en sæson af seks afsnit, og jeg har set de to første. Og – jeg har lidt svært ved at goutere serien. Måske er jeg blevet for godt vænt med serier som Banks, Endeavour, Gently og Vera, men i hvert fald har Bergerac indtil videre ikke fænget mig – uden at jeg helt præcist kan sætte en finger på, hvad problemet er. Er det mon fordi serier er for gammeldags i hele sit setup? Det handler meget om den fallerede Bergerac, der har hang til flasken, ikke kan få styr på forholdet til sin datter (og svigermoderen, der tager sig af pigebarnet) og agerer som leder i efterforskningen, selv om han bare skal assistere; medens kollektivet i de andre serier er meget væsentligt for hele fortællingen i de andre serier. Eller er det bare Molony, der passer dårligt til rollen som Bergerac? Jeg ved det ikke, men i hvert fald er jeg i stærk tvivl om, hvorvidt jeg skal se flere afsnit.

Opdatering søndag: Nej, jeg dropper Bergerac i den nye udgave. I stedet blev det til et gensyn med Return of the Pink Panther på DR. Noget ganske andet.